EnergiWatch

Novozymes belønnes for regnskab på aktiemarkedet

Koncernen vinder 6 mia. kr. i markedsværdi på bagkant af torsdagens præsentation af årsregnskabet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et god afslutning på et ellers udfordrende år skabte begejstring blandt investorerne hos enzymkoncernen Novozymes, der offentliggjorde sit årsregnskab torsdag morgen.

Det resulterede i et kurshop på 6,7 pct. til 351,40 kr. på børsen i København, og dermed steg Novozymes markedsværdi med 6 mia. kr. til lige over 96 mia. kr. torsdag. I beregningen er fraregnet værdien af egne aktier.

Novozymes kom ud af fjerde kvartal 2019 med et overskud på 922 mio. kr. mod 837 mio. kr. i fjerde kvartal 2018.

Selskabets omsætning lød på 3731 mio. kr. i kvartalet, mens den organiske vækst var 1 pct. I samme kvartal af 2018 var toplinjen på 3714 mio. kr., og den organiske vækst var på 1 pct.

I fjerde kvartal 2019 landede driftsoverskuddet (EBIT) på 1103 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 29,6 pct.

I kvartalet 2018 fik Novozymes et plus på driften på 1056 mio. kr., hvilket svarede til en margin på 28,4 pct.

 

Novozymes vil hæve bioenergien med gær og sambarytmer

Novozymes sætter punktum for svært 2019 drevet ned af bioenergi

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere