EnergiWatch

Kinesisk Tesla-konkurrent stormer frem efter nye salgsforventninger

Kinesiske Nio stiger på børsen i USA, efter at selskabet har præsenteret nye forventninger til omsætningen.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Den kinesiske elbilproducent Nio brager frem på børsen i USA mandag, efter at selskabet har offentliggjort nye tal for tredje kvartal.

I kvartalet omsatte selskabet for 1,84 mia. kinesiske yuan, og det overgår analytikernes forventning om en omsætning på 1,74 mia. yuan, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

I tredje kvartal solgte Nio, der konkurrerer med amerikanske Tesla på markedet for elbiler, 4799 enheder, og i fjerde kvartal vil det tal stige betydeligt.

På en telekonference mandag kom det nemlig frem, at selskabet forudser, at bilsalget i det igangværende kvartal vil lande på "mere end" 8000 enheder.

Ifølge Bloomberg News var det en positiv overraskelse for nogle analytikere.

Finanshuset Morgan Stanley fremhæver også, at Nio forudser en positiv bruttomargin for bilerne i 2020.

I tredje kvartal kunne elbilproducenten fremvise en samlet bruttomargin på minus 12,1 pct., skriver nyhedsbureauet.

Det kinesiske selskab, der også er noteret på børsen i New York, stiger mandag 88,4 pct. i USA.

Nio blev børsnoteret i USA sidste år, og siden er selskabets aktie samlet set faldet med lidt over 25 pct.

Tesla har leveret sine første kinesiske biler

Efter spontan bilbrand: Teslas kinesiske fremtid er indhyldet i røg

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere