EnergiWatch

Nyt taxa-selskab vil kun bruge elbiler

Et nyt selskab vil tilbyde taxakørsel med elbiler baseret på en Uber-model.

Foto: Kenneth Meyer, Polfoto

I løbet af i år vil der være et nyt taxa-selskab at finde i de københavnske gader. For her sender selskabet Viggo de første 50 til 75 elbiler ud for at samle kunder op. Mens der inden udgangen af 2020 skal være 200-300 biler.

Det skriver Børsen.

Bag selskabet Viggo står blandt andet Peter Bardenfleth-Hansen, der er udviklingsdirektør i Tesla, udviklingsfirmaet Nurt Agency og Philip Mourier fra Semler Gruppen. Selskabet Viggo vil ikke eje biler eller have chauffører ansat. I stedet vil det følge en Uber-model, hvor Taxiloven fra 2018 vil blive overholdt. Det er således den enkelte chauffør, der selv bestemmer, hvilken bil der skal køres i – så længe der er tale om en elbil.

"Vi satser stort på, at virksomheder som Mærsk, Novo, Coloplast og Chr. Hansen vil bruge os som en del af deres ønske om at være grønne. Alt andet ville lyde hult, når der nu er et produkt på hylden - og især hvis det er billigere," siger Peter Bardenfleth-Hansen til avisen.

De etablerede taxiselskaber spår ikke Viggo mange chancer. Til avisen fortæller den adm. direktør i Dantaxi, Carsten Aastrup, at de også arbejder mod en 100 pct. emissionsfri taxakørsel. Hos Dantaxi er 20 ud 1800 taxaer i dag elektriske.

Ny aftale: De grønne taxier må snyde foran i køen i lufthavnen

Taxabranchen om politisk krav til grønne biler: Det bliver en udfordring uden tilskud

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere