EnergiWatch

Danske topchefer presses til øget fokus på bæredygtighed

Skal man tro den danske børselite selv, så bliver 2019 året, hvor bæredygtighed for alvor rykker ind på ledelsesgangene.

Foto: Ritzau/Scanpix/Martin Lehmann

At opføre sig miljømæssigt og socialt ansvarligt er rykket øverst op i planerne i landets største børsnoterede virksomheder. Det viser en rundspørge blandt 24 selskaber i det førende danske eliteindeks, skriver Finans.

Efterspørgslen på bæredygtige løsninger stiger og skaber ifølge virksomhederne grobund for alt fra flere økologiske og plantebaserede fødevarer til flere svanemærkede investeringsforeninger, mere vedvarende energi og mindre plasticemballage.

Det er netop pres fra omverdenen, der får de store børsnoterede danske virksomheder til at skærpe fokus på bæredygtighed, mener professor på CBS Andreas Rasche.

"Der et større pres fra politisk side om, at virksomhederne har tydelige interne regelsæt for ansvar og etik. Derudover er der særligt for de børsnoterede virksomheder et stigende pres fra investorer, der efterspørger mere transparent og troværdig data om hele deres værdikæde," siger han til Finans.

Hvordan virksomhederne konkret vil øge deres fokus, varierer, men flere ser den grønne bølge som en forretningsmulighed.

"Generelt tror jeg på, at en god forretning er en bæredygtig forretning. Vores stærke finansielle resultat sammen med vores øgede fokus på bæredygtighed viser netop, at der ikke behøver at være en modsætning mellem de to," siger topchef i Carlsberg Cees ’t Hart til Finans.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Finans.

Hedegaard: Folkeligt klimapres på politikere skal fortsætte

Olieindustrien kaster hede blikke efter Ørsteds grønne succes

Dansk indenrigsflyvning skal være klimaneutral allerede næste år

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere