EnergiWatch

Halvdelen af Norges nye biler ventes i år at være elbiler

Ingen andre europæiske lande end Norge har med så stor fart fået indfaset elbiler i bilparken. Danmark ligger helt i bund.

Tim Ireland/Ritzau Scanpix

Den enorme efterspørgsel på elbiler i Norge er en udfordring for importørerne og forhandlere af biler i Norge.

I 2019 vil over halvdelen af alle solgte nye biler i Norge være rene elbiler. Det siger forbrugerorganisationen Norsk Elbilforening.

Samme forventning har bilforhandlere rundt om i landet.

Det giver Norge en enestående placering i Europa. Ingen andre europæiske lande har med så stor fart fået indfaset elbiler i bilparken.

Helt i bund ligger Danmark, hvor salget af nye elbiler var under 1600 i 2018.

"Det er første gang, vi kommer til at passere 50 procents markedsandel for nye elbiler. Det er ny rekord," siger kommunikationschef Petter Haugneland i Norsk Elbilforening til NRK.

"I 2018 passerede vi 30 procent. Hvis halvdelen af alle nye biler, som sælges i 2019, er nuludslipsbiler, er det helt utroligt," siger han.

Men mange bilforhandlere siger, at de kan få svært ved at følge med efterspørgslen.

"Problemet er, at fabrikkerne ikke kan klare at producere nok for enkelte mærker, og det er usikkert, hvor meget der skal produceres," siger Morten Sogn, markedschef i Gumpens Auto Vest i Kristiansand.

Han siger, at i hans virksomhed planlægger man at sælge 24.000 biler i år. Heraf vil 14.000 være rene elbiler.

Sogn fortæller, at der lige nu er 35.000 kunder i Norge, som har bestilt og venter på deres nye elbil.

"Nogen må vente længe,"siger han.

Knap hver tredje solgte bil i Norge er en elbil

Omstilling til elbiler vil koste milliardbeløb

Bilbranche: Udfasning af dieselbiler kræver EU-opbakning

 

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere