EnergiWatch

Tesla når endelig produktionsmål - men leveringen halter

Det er lykkedes for Elon Musk og Tesla at få styr på sine udfordringer med produktionen, men der er fortsat knas i maskineriet, når det gælder selve leveringen af bilerne.

Foto: Tesla

Oven på et år med gentagne produktionsudfordringer har Tesla endelig nået sit produktionsmål for Model 3. Til gengæld kæmper koncernen med at få køretøjerne leveret til kunderne.

Det skriver Financial Times.

Tirsdag kunne elbilproducenten Tesla berette, at selskabet har opnået sit mål og produceret 53.239 Model 3-biler i det seneste kvartal. Det underskudsramte selskab nåede sit ugentlige mål for produktionen af Model 3 i slutningen af juni og har siden det været i stand til at nå sit kvartalsmål.

Til gengæld står Tesla nu over for nye udfordringer i forbindelse med at få køretøjerne leveret til kunderne. I slutningen af september stod i alt 12.000 biler i transit i forskellige centre i USA, oplyser selskabet ifølge Financial Times.

Selv om antallet af ikke-leverede køretøjer er 3000 lavere end ved slutningen af kvartalet før, bekræfter udmeldingen tweets fra koncernens topchef, Elon Musk, der beskrev problemer med leveringen af biler som Teslas "hovedudfordring" i tredje kvartal.

Model 3 er elbilselskabets første køretøj rettet mod massemarkedet. Mens Tesla i dag har nået sit mål for produktionen af bilmodellen, producerer selskabet cirka halvt så mange Model 3'er, som Elon Musk oprindeligt satte sig for at opnå inden slutningen af 2018.

Tesla-aktien står til at revanchere stort tab efter indgået forlig

Vildledende tweet koster Tesla-stifter dyrt 

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs