EnergiWatch

Elbiler droppes i kommunerne: Dyrt og besværligt

30 procent af kommunerne har ifølge en TV2-rundspørge ingen elbiler, mens de i 27 procent af kommunerne udgør mindre end to procent af den samlede vognpark.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Over halvdelen af landets kommuner har stort set ikke indkøbt nogen elbiler. Det er for dyrt og for besværligt, lyder det ifølge en rundspørge, TV2 har foretaget.

30 procent af kommunerne har slet ingen elbiler, mens elbiler i 27 procent af kommunerne udgør mindre end 2 procent af den samlede vognpark. I langt de fleste kommuner svarer det til bare en enkelt eller to elbiler.

"Det er slet ikke godt nok," lyder reaktionen fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og flere politikere.

Hos SF kalder politisk ordfører Karsten Hønge rundspørgen for "deprimerende", mens Socialdemokratiets klimaordfører Jens Joel  ligeledes understreger, at det ’ikke er godt nok’. Resultatet ærgrer og overrasker De Radikale.

"Vi har alligevel haft fokus på det her i lang tid og givet kommunerne mulighed for at lede vejen. Nu må vi måske tage over," siger Ida Auken, klimaordfører for De Radikale, til TV2. Partiet foreslår nu, at der skal stilles krav om, at alle offentlige køretøjer skal være grønne i 2025.

S skifter spor og støtter tilskud til køb af elbiler 

I rundspørgen, som 82 kommuner har besvaret, skriver bl.a. Holbæk Kommune, at elbiler vil koste dem 45 procent mere per kørt kilometer, mens det fra Sønderborg lyder, at en elbil vil koste 1100 kroner mere per bil om måneden.

Flere kommuner skriver også, at de har haft forsøg med elbiler, men at det har været for dyrt eller for besværligt, fordi de biler, der er nogenlunde til at betale, ikke har kunnet køre langt nok på en opladning.

Regeringen ventes om kort tid at fremlægge sit klimaudspil, hvor grøn transport formentlig spiller en central rolle.

Birch Sørensen: Politisk slingrekurs har hæmmet udbredelsen af elbiler 

Lilleholt afviser kontant bonus på 50.000 kroner til købere af elbiler 

Klimarådet: Giv statstilskud på minimum 100.000 elbiler 

Løkke vil have deadline for udfasning af benzin- og dieselbiler 

 

 

 

 

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs