EnergiWatch

Teslas bestyrelse vil mødes med finansielle rådgivere

Selskabets bestyrelse vil mødes med finansielle rådgivere for at diskutere tankerne omkring en afnotering af koncernens aktie.

Foto: Mark J. Terrill/AP/Polfoto

Aktien i elbilproducenten Tesla hopper op i eftermarkedet torsdag i USA med 3,3 pct. på nyheden om, at selskabets bestyrelse vil mødes med finansielle rådgivere for at diskutere tankerne omkring en afnotering af koncernens aktie.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til tv-stationen CNBC. CNBC henviser til unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Aktien stiger med op til 3,3 pct. torsdag aften, efter den faldt tilbage med 2,4 pct. onsdag og 4,5 pct. i ordinær handel torsdag.

Aktien var ellers røget op med 10,7 pct. tirsdag, da topchef Elon Musk tweetede, at han overvejede at afnotere selskabet, og at han havde sikret sig finansieringen til det.

Ifølge CNBC's oplysninger vil Teslas bestyrelse mødes med finansielle rådgivere i næste uge for at indlede en formel proces, som skal se på Elon Musks overvejelser eller "tilbud", om man vil.

Tv-stationen fortæller samtidig, at man vil bede Elon Musk om at holde sig ude af den proces, og at topchefen må benytte sig af egne separate rådgivere.

Oliesheiker satser på Teslas elbiler

Tesla-afnotering i et tidligt stadie ifølge bestyrelsen

Forsiden lige nu

Ewii: Derfor er ny energifusion ikke et match for os

SE-koncernens elpriser for en almindelig parcelhuskunde er markant højere, ligesom priserne i fusionspartneren Eniig også ligger over den nettarif, kunderne i eksempelvis det jysk-fynske elselskab Ewii betaler. "Alene af den årsag vil vi være et dårligt match," siger adm. direktør Lars Bonderup Bjørn i Ewii, der har landets billigste elpriser.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere