EnergiWatch

Tesla-afnotering i et tidligt stadie ifølge bestyrelsen

Overvejelserne om at afnotere Tesla er ikke så langt endnu, lyder det fra bilproducentens bestyrelse.

Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan

Teslas bestyrelse giver udtryk for, at forslaget om at afnotere bilproducenten kun er i et tidligt stadie.

Det skriver Financial Times.

Det sker, efter at Teslas administrerende direktør, Elon Musk, onsdag hævdede, at selskabet allerede havde gennemført vigtige skridt i afnoteringsprocessen.

I en meddelelse fra seks af selskabets bestyrelsesmedlemmer fremgår det onsdag, at Elon Musk først sidste uge åbnede op for diskussionen om en afnotering af selskabet.

Ifølge informerede kilder fremgår det onsdag, at Tesla ikke har ansat rådgivere til at hjælpe med overvejelserne i forbindelse med afnoteringen.

Uoverensstemmelserne mellem Elon Musks tweet og Tesla-bestyrelsens udsagn skaber tvivl om, hvorvidt bilproducenten egentlig er kørt i stilling til det rekordstore aktietilbagekøb. Tesla ville ikke kommentere på Financial Times' spørgsmål og sagde kun, at de ingen yderligere kommentarer havde.

"Det er et meget problematisk tweet fra hans (Elon Musks, red.) side. Det er meget mærkeligt ... Aktionærerne kan ikke støtte op om et forslag, der hverken er blevet foreslået eller eksisterer," sagde Harvey Pitt, der er tidligere formand for det amerikanske børstilsyn, ifølge Financial Times.

Ansatte ved flere store banker, der typisk ville være en del af finansieringen af et sådant aktietilbagekøb, fortæller Financial Times, at de ikke er bekendt med nogle forsøg på at rejse de mange mia. dollar til afnoteringen.

Efter Musks kvidren - børsmyndigheder stiller Tesla spørgsmål

Musk tweeter Tesla i vejret

Forsiden lige nu

Noreco køber Shells andel af DUC

Hollænderne trækker sig ud af Dansk Undergrunds Consortium med tocifret milliardsalg til norsk olieselskab. Raffinaderiet i Fredericia beholdes dog.

Ewii: Derfor er ny energifusion ikke et match for os

SE-koncernens elpriser for en almindelig parcelhuskunde er markant højere, ligesom priserne i fusionspartneren Eniig også ligger over den nettarif, kunderne i eksempelvis det jysk-fynske elselskab Ewii betaler. "Alene af den årsag vil vi være et dårligt match," siger adm. direktør Lars Bonderup Bjørn i Ewii, der har landets billigste elpriser.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere