EnergiWatch

Tesla-stifter kan få aktieoptioner for over 15 mia. kr.

Elon Musk kan ifølge Bloomberg få sin i forvejen fyldte pengepung til at bugne endnu mere, hvis han får tildelt et rekordstort antal aktieoptioner.

/ritzau/AP/Ben Macmahon
Foto: /ritzau/AP/Ben Macmahon

Teslas stifter og administrerende direktør Elon Musk er tilsyneladende tæt på at få tildelt et rekordstort aktieoptionsprogram til en værdi af svimlende 2,6 mia. dollar, eller 15,8 mia. kr.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en kilde med indblik i sagen. Ifølge kilden har investorer, der repræsenterer aktiemajoriteten i den amerikanske elbilproducent, besluttet at stemme for optionsprogrammet på et investormøde, der holdes onsdag.

Der er ifølge Bloomberg sandsynligvis tale om det største optionsprogram nogensinde.

Aktierne vil dog først blive overført til Elon Musk, hvis Tesla når, hvad der betegnes som en række ambitiøse finansielle mål.

Elon Musk selv og hans bror Kimbal, der er direktør i selskabet, har ifølge Bloomberg frasagt sig retten til at stemme om optionsprogrammet.

Tesla lander det største kvartalsvise tab

Teslas batteriproblemer kan være større end antaget

Tesla-grundlægger afgiver løn for aktier i stor vækstplan

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere