EnergiWatch

Siemens skal levere 26 ellokomotiver til tog fra 2021

Med serien Vectron skal Siemens fra 2021 levere 26 ellokomotiver til DSB's dobbeltdækkervogne.

Foto: PR

DSB's dobbeltdækkervogne skal fra 2021 trækkes af 26 ellokomotiver af typen Vectron fra Siemens.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse om resultatet af det udbud, som blev sat i gang i 2016.

"Det er en god dag for DSB's kunder. Vi har fundet en stærk leverandør af de kommende ellokomotiver," siger DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen.

"Vectron er en gennemprøvet lokomotivtype, og lokomotiverne vil medføre et løft for såvel togtrafikken som for miljøet, når lokomotiverne efter planen erstatter de aldrende ME- og EA-lokomotiver."

DSB har krævet, at vinderen skal være et "standard ellokomotiv", som kan anvendes til både dansk og tysk/svensk kørestrøm. Lokomotivet skal både kunne køre med jernbanens nuværende og kommende signalsystem.

"Indkøbet er samtidig et vigtigt skridt mod at forny DSB's aldrende togflåde. Ud over at påvirke DSB's punktlighed positivt kommer de også til at forbedre DSB's driftsøkonomi, i takt med at de fases ind fra 2021 og frem," siger Flemming Jensen.

Ordren rummer en option på en leverance af 18 ekstra lokomotiver. Siemens skal levere lokomotiverne godkendt til kørsel i både Tyskland og Danmark.

Lokomotiverne skal kunne køre med en topfart på 200 kilometer i timen. De skal primært indsættes i den sjællandske regionaltrafik og trække DSB's 113 dobbeltdækkervogne.

DSB og Siemens skal samarbejde om at vedligeholde de nye ellokomotiver. Men Siemens får det overordnede ansvar i de første ti år og en option på yderligere fem år.

"Ansvaret for ellokomotivernes kvalitet og pålidelighed ligger altså entydigt hos Siemens. Men som en del af aftalen skal Siemens bruge DSB Vedligehold til dele af serviceeftersynene på lokomotiverne," siger Flemming Jensen.

Vectron-lokomotiver blev præsenteret i 2010. De er solgt til en række lande som Tyskland og Finland.

 

Dansk Energi: Elnettet er klar til elektrificering

Jaguar vil kun producere el- og hybridbiler fra 2020

Forsiden lige nu

EU-Kommissionen fremsætter forslag til WTO-reform

Et 17 sider langt forslag fra EU-Kommissionen skal sparke gang i debatten om, hvordan WTO kan reformeres. Organisationen har ikke været i stand til at tilpasse sig udviklingen, lyder det fra kommissionen.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere