EnergiWatch

Grundfos sælger mere end nogensinde

Den danske pumpegigant har haft et rekordsalg i 2017.

Foto: CHRISTIAN KLINDT SÿLBECK

(Opdateret)

Efter et år hvor salget stod mere eller mindre bomstille, er kommet gang i det igen hos Grundfos.

Det skriver Børsen.

Den danske pumpegigant har i dag præsenteret sit årsregnskab på et møde i Bjerringbro, og her kunne topchefen Mads Nipper berette om et stigende salg.

Faktisk det bedste salg nogensinde. For i 2017 ramte omsætningen 25,6 mia. kr. mod 24,677 mia. kr. året før. Driftsresultatet, EBIT, lander på 2,3 mia. kr., skrive avisen. Det er en lille fremgang i forhold til 2016, hvor man hentede 2,23 mia. kr. på samme post.

På bundlinjen er overskuddet vokset til 1,8 mia. kr. mod 1,67 mia. kr. i 2016.

"Det er en lille smule over det, vi havde målsat os. Vi er godt på vej til at levere 10 pct. i afkast i 2020, som vi har sat os for," lyder det fra Mads Nipper ifølge Børsen.

Topchefen kunne også glæde sig over en vækst i Kina på 20 pct., mens Storbritannien voksede med 6 pct. Mediet skriver dog, at Grundfos måtte se salget i Tyskland gå tilbage.

Mr. Grundfos siger farvel til sit livsværk oven på svær sygdom: "Jeg har en masse samtaler med Vor Herre"

Niels Due Jensen trækker sig som formand

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere