EnergiWatch

Danfoss går frem med 12 pct.

Målrettet salgsindsats og opkøb er med til at løfte den danske industrikoncern markant i årets første ni måneder.

Den danske industrikæmpe Danfoss har i løbet af årets første tre kvartaler sikret sig en massiv omsætningsvækst på 12 pct. til 32,4 mia. danske kroner. Det oplyser koncernen i regnskabet for tredje kvatal.

Driftsresultatet (EBIT) lander seks pct. bedre end samme periode sidste år, og bundlinjen for perioden bliver 2,4 mia. kr., en stigning på otte pct.

Danfoss oplyser, at det ikke kun er den række af opkøb, selskabet har foretaget, som er med til at løfte resultatet. Man omtaler derimod toplinjevæksten som "bredt funderet".

"Gruppens overordnede vækst er drevet af målrettede vækstinitiativer, som blandt andet inkluderer nye applikationsudviklingscentre målretning af salgsaktiviteter mod specifike vertikale markeder for at vinde andele," hedder det i rapporten.

Herefter oplyser man, at toplinjen også er løftet af opkøbene i Sondex og White Drive Products sidste år.

Danfoss fastholder med regnskabet sine forventninger til hele året.

I begyndelsen af november kunne Danfoss fortælle, at man har købt selskabet Visedo, som leverer hybrid- og elektriske løsninger til off-highway- og marine-markederne. Det opkøb kom på ryggen af sidste års opkøb af virksomheden Sondex, en ekspert i produktion og salg af pladevarmevekslere, for en mia. kr., samt hydraulikvirksomheden White Drive products. Tidligere i år var det it-selskabet Prose, der laver cloudbaserede løsninger til fødevare- og drikkevareindustrien, og i forbindelse med offentliggørelsen af et i øvrigt meget nydeligt årsregnksb for 2016 kunne man så løfte sløret for anskaffelsen af selskabet Sensata Technologies, der er eksperter i tyndfilm-sensorteknologi.

Artiklen opdateres..

Danfoss øger salget markant og vil fortsætte investeringer

Danfoss køber op i Finland

Danmarks største solpark er klar med første overskud

Arcon-Sunmark står foran fyringer

Lilleholt tager på eksport-tour i USA

Forsiden lige nu

Siemens Gamesa fusion har skabt stor intern uro

Den storstilede fusion af spanske Gamesa og dansk-tyske Siemens Wind Power har udviklet sig til et problembarn for en række ansatte i den nye vindmøllekæmpe. Interne magtkampe og store kulturelle omvæltninger betyder, at medarbejdere søger væk fra selskabet efter det, de oplever som et kaotisk ægteskab mellem de to virksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere