EnergiWatch

Horns Rev 3 uden finansiering

Horns Rev 3 skal sendes i udbud i dag, men der er ingen finansiering, fordi EU har underkendt PSO-ordningen. “Inden for den sidste uge er vi blevet opmærksomme på, at udfordringen er så stor, at hvis vi ikke løser den nu, så står vi i den situation, at det er svært at sende Horns Rev 3 i udbud," siger energiordfører Per Clausen (EL).

Foto: Dong Energy

Horns Rev 3 skal sendes i udbud i dag, men der er fortsat ikke fundet en aftale, som sikrer havmølleparkens finansiering.

EU-Kommissionen indførte sidste efterår nye statsstøtteregler, og til stor forbløffelse for det højeste politiske niveau i Danmark underkender reglerne den danske støtte til vedvarende energi - PSO-ordningen.

Der er kommet en midlertidig løsning for 2015 og 2016, men ordningen skal ifølge EU-Kommissionen laves om fra 2017.

Det er den ikke blevet, og dermed står man med en havmøllepark, der formentlig skal have 1,5 mia. kr. i årlig støtte, som skal sendes i udbud, men som man ikke ved, hvordan skal finansieres.

"Inden for den sidste uge er vi blevet opmærksomme på, at udfordringen er så stor, at hvis vi ikke løser den nu, så står vi i den situation, at det er svært at sende Horns Rev 3 i udbud. Det kan man ikke, hvis man ikke har noget at betale støtte med efter 2016,” siger energiordfører Per Clausen fra Enhedslisten til EnergiWatch.

Brug for ny aftale

Det betyder, at de politiske partier bag energiaftalen skal blive enige om en ny måde at skrue finansieringen sammen på, medmindre Danmark vil tage et opgør med EU, og det har man ikke haft for vane historisk.

“Det totalt farlige er, at det kan ende med, at EU-Kommissionen, med støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti, smadrer den grønne omstilling. Hvis de ikke vil garantere, at der også er penge til støtteordningerne efter 2016, så kan man ikke dele nye penge ud til Horns Rev 3 og en række andre støtteordninger (landmøller, solceller, Kriegers Flak red.),” siger Per Clausen.

TV2 skriver til formiddag, at Venstre og Danske Folkeparti har truet med at blokere for Horns Rev 3, som man selv har været med til at vedtage i energiforliget fra 2012 og senest i en genforhandling i foråret, hvor man udskød Kriegers Flak.

“De opfører sig fuldstændig uansvarligt, medmindre de ønsker at bruge det til at likvidere energiaftalen, som de har lavet med os andre. Hvis man overhovedet har noget ønske om, at der skal være gang i udviklingen af vedvarende energi i Danmark, så er man nødt til at løse problemet”.

Finansminister Bjarne Corydon (S) skal ifølge EnergiWatch' oplysninger mødes med partiformændene Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) samt Peter Christensen (V) og forsøge at finde en løsning til formiddag.

Ritzau Finans skriver, at regeringen lægger op til, at Horns Rev 3 skal på finansloven, men det er Venstre og Dansk Folkeparti imod.

Medie: V og DF overvejer at blokere Horns Rev 3

Hollændere vinder stor kontrakt på Horns Rev 3

Helveg: Glem det, ændrer ikke vindplaner

Styrelsen: Lytter til kritikken, ingen ønsker ny Anholt

Mere fra EnergiWatch

Equinor og VNG udvider brintsamarbejde

De to olie- og gasselskaber har et kæmpeprojekt på tegnebrættet, hvor Rostock skal være centrum for en enorm tysk brintproduktion med lagring af overskydende CO2 i norske oliefelter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs