EnergiWatch
ANNONCE
Bert Nordberg.jpg Foto: Vestas

Tidligere Vestas-top politianmeldes

Henrik Nørremarks chefundersøger melder den nuværende bestyrelsesformand og tidligere topledelse til politiet med anklage om tilbageholdelse af beviser.

AF

Sagen omkring Vestas' tidligere finansdirektør Henrik Nørremark er alligevel ikke helt slut. Trods det forlig, der blev indgået mellem parterne for en måned siden, kommer der alligevel et efterspil, al den stund at Jeffrey Green, der var Henrik Nørremarks chefundersøger i tre år, har meldt den daværende ledelse til politiet. Det skriver Børsen.

Vestas indgår fortroligt forlig

De anmeldte er foruden daværende adm. direktør Ditlev Engel og tidligere bestyrelsesformand Bent Carlsen også hans efterfølger, den nuværende formand Bent Nordberg, der indtog positionen i 2012. Året hvor Henrik Nørremark blev fyret for senere at få sine fratrædelsesmillioner annulleret og modtage en politianmeldelse for sin angivelige hovedrolle i Project Dragon.

Project Dragon - mysteriet i Vestas

Jeffrey Green mener, at den tidligere ledelse har forbrudt sig mod straffelovens §164 om bevisforfalskning og bortskaffelse af beviser. Mere præcis hævder han, at den tidligere ledelse vidste, at der ikke var grundlag for politianmeldelsen mod Henrik Nørremark, og udelukkende gjorde det for at forhindre, at han fik et topjob hos en konkurrent. Henrik Nørremark gik i mellemtiden personligt konkurs.

"Det her er den værste sag, jeg nogensinde har været involveret i. Nørremark var fuldstændig uskyldig i det, Vestas beskyldte ham for, og det er min klare opfattelse, at nøglepersoner hos Vestas har misbrugt retssystemet i deres forsøg på at forhindre Nørremark i at komme videre efter sin afsked med Vestas," siger Jeffrey Green til Børsen.

Ingen af de tre anmeldte har ønsket at udtale sig til avisen.

Investorer vil angribe Vestas på generalforsamling

Nørremark krævede stor sum af Vestas

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her