EnergiWatch
ANNONCE
Availon vindservice Foto: Availon, pressefoto

Vestas gennemfører tysk køb

Den tyske servicevirksomhed Availon er nu officielt blevet en del af den danske vindmølleproducent.

AF

Vestas har fuldført opkøbet af den tyske servicevirksomhed Availon. Det oplyser den danske vindmølleproducent i en børsmeddelelse tirsdag morgen.

"Efter godkendelse fra alle relevante konkurrencemyndigheder har Vestas i dag, som forventet, gennemført købet af Availon Holding GmbH," noteres det.

Købet får ingen påvirkning på forventningerne i året, da disse allerede er inkluderet, skriver Vestas. Det 88 mio. euro store opkøb var de facto var en realitet ved fremlæggelsen af det seneste årsregnskab, om end det naturligvis sorterer under dette års.

Det tyske serviceselskab er den anden tilføjelse til vindmølleproducentens fortsat vigtigere serviceforretning efter efterårets opkøb af amerikanske Upwind. Det nu endeligt opkøbte selskab har sine styrker primært i Tyskland og andre europæiske markeder.

"Det er åbenlyst for de fleste, at vi gerne vil vokse vores serviceforretning. At det lige er Avalion er for det første, fordi det er et selskab, der inden for serviceområdet er relativt stort. Det giver volumen til vores forretning i Europa," sagde senior vice president for investor relations i Vestas Hans Martin Smith ved opkøbet.

"Derudover har de kompetencer og viden, som vi synes er interessant, og så styrker de vores evne til at servicere forskellige slags vindmøller. Og det underbygger alt sammen den vækst, vi ønsker i serviceforretningen."

Vestas i nyt opkøb: "Det giver volumen til vores forretning i Europa"

Nyt Vestas-selskab får udvidet beføjelser

Vestas forudser stærkt 2016

Vestas opkøber nyt selskab

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her