EnergiWatch

Vestas tæt på 250MW ordre

Pakistan har indgået en hensigtserklæring med Vestas om landets i særklasse største vindmølleprojekt. Det er kun første skridt mod noget langt større.

Vestas ser ud til snart at modtage en kolossal ordre i Pakistan. Delstaten Pubjab har således indgået en hensigtserklæring med den danske vindmølleproducent om opførelse af landets i særklasse største vindmølleprojekt, Quaid e Azam Wind Poark på 250MW, i den sydvestlige del af delstaten. Det oplyser den danske ambassade i Islamabad i en meddelelse.

Selv om der ifølge meddelelsen endnu kun er tale om en hensigtserklæring - eller helt præcist et noget atypisk Letter of Interest, som det fremgår af meddelelsen - så virker det tæt på en fast aftale. Det oplyses således i meddelelsen, at det 250MW store projekt ventes i drift fra 2018.

Endvidere ligner det kun første skridt på noget, der kan ende med at være en ren gigawatt for Vestas. I slutningen af 2014 foretog vindmølleproducenten således en vindanalyse i delstaten og kom frem til et potentiale på 1.000MW, som der blev indgået en rammeaftale med myndighederne om. Et såkaldt aftalememorandum (MoU).

Vestas underskriver hensigtserklæring om op til 1.000 MW

Den mulige park på 250MW er således det første af fire projekter af samme størrelse, oplyses det. Som led i memorandummet er Vestas med støtte fra den danske ambassade og i samarbejde med regeringen i Punjab gået i gang med at sikre investeringer for i omegnen af 2,2 mia. dollar (15 mia. kr.) til projekterne. Det betyder blandt andet mulighed for dansk medfinansiering, fastslår ambassaden.

"Vi er henrykte over at have nået denne næste milepæl i vores samarbejde med regeringen i Punjab ... Vi ser nu frem til at færdiggøre de detaljerede gennemførlighedsstudier på projektet og arbejder med interesserede interessenter om at sikre finansieringen af egenkapital og gæld, bekræfte ordrer og sluttelig begynde konstruktionen af disse spændende projekter," siger Vestas' VP for salg, Gerald Carew.

Pakistan vil have 2GW ny vind i 2018

 

Forsiden lige nu

Siem beder sine banker om hjælp

Det norske offshorerederi Siem har spurgt sine banker om hjælp med udsigt til en længere krise for offshore supply-markedet, oplyser rederiet i en meddelelse mandag. Andre strategier er også i støbeskeen.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere