EnergiWatch
ANNONCE
havmøller havvindmøller lm wind offshore.JPG Foto: LM Wind Power

Danskere henter rekordordre på Siemens-park

Danske Survey Association skal være konsulent på 400 MW stort havvindmølleprojekt i den tyske del af Nordsøen.

AF

Den største ordre i firmaets historie. Det er facit for det danske konsulentfirma Survey Association, som har vundet en ordre på den kommende tyske havvindmøllepark Veja Mate.

I en pressemeddelelse oplyser selskabet, at man er blevet valgt som såkaldt maritim besigtigelseskonsulent på den 400 MW store park, som ventes færdig i slutningen af 2017, og som vil bestå af 67 Siemens-møller.

Opgaven går på at være forsikringsselskabets repræsentant, der skal sikre, at projektet overholder diverse industristandarder og sikre en reduktion af mulige risici i projektet.

"Aftalen markerer, at Survey Association er godt på vej med sin vækststrategi, hvor offshore-området alene skal fordobles i omsætning over de næste fem år. I dag står offshore vindenergi for knap 20 procent af Survey Associations omsætning," skriver selskabet i meddelelsen, hvor værdien af aftalen ikke oplyses udover, at den er i "millionklassen."

CEO hos Survey Association, Henrik Uth, udtaler i meddelelsen, at den nye kontrakt - som selskabet dog allerede er begyndt arbejdet på - en milepæl for konsulentfirmaet.

"Vi har rådgivet om offshore vindenergi i mere end ti år, men det har været på mindre dele af de store projekter. Denne aftale er helt central, da den er vores første store, samlede havvindmøllepark-projekt, og det er dermed startskuddet til at realisere vores ambition om at fordoble omsætningen på dette område."

Veja Mate-parken er ejet af Highland Group Holdings Ltd., Siemens Financial Services og Copenhagen Infrastructure II.

GE henter storordre på mølleteknik til Kina

Vestas-boss tror på havpark nummer to i USA før 2021

Stor hollandsk havvind-auktion udskudt

Dong-skib i flammer ud for Langeland

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her