EnergiWatch

Pensionskasser står klar med milliarder til energiinvesteringer

De danske pensionsselskaber har store planer for investeringer i energiprojekter, hvor milliarderne sidder løst, hvis det rigtige projekt skulle dukke op. Men midlerne i de forskellige pensionskasser er forskellige, viser en rundspørge, som FinansWatch og EnergiWatch har foretaget blandt nogle af de største pengetanke i pensionsbranchen.

I jagten på højere afkast uden for stor risiko har stadig flere pensionsselskaber vendt sig mod investeringer i energi. Men selvom der allerede er kastet flere milliarder i teknologier som vind og sol, er der meget mere på vej.

Det fortæller pensionskasserne selv i en rundspørge, som FinansWatch og EnergiWatch har foretaget.

Senest har PKA og PFA betalt 17 mia. kr. for en samlet ejerandel på 50 pct. af havvindparken Walney Extension. Det har dog ikke fået dem til at smække pengekassen i, da der fra begge sider er meget mere i vente.

Hos PKA regner man nemlig med, at man i den næste treårige periode vil investere mellem 12-18 mia. kr. i det, som selskabet har klassificeret som direkte infrastruktur, der især dækker over havvind.

"Hvis vi snakker en femårig periode, så er det store tal. Alt afhængig af hvilke transaktioner og hvilke partnerskaber man kan etablere, så kunne vi sagtens forestille os, at vi kommer til at investere et sted mellem 20-30 mia. kr. over den næste femårige periode," siger Michael Nellemann Pedersen, der er investeringsdirektør i PKA.

Han understreger, at investeringsniveauet afhænger af, hvordan de samlede rentabilitetsanalyser ser ud i forhold til prisforventningerne på el og hvilken garanteret pris på el, man kan sikre sig.

PKA har organiseret sig på den måde, at investeringerne varetages af et særskilt datterselskab kaldet PKA AIP, der kører med to forretningsben. Det ene er de direkte investeringer, hvor man altså forventer et investeringsniveau i spændet mellem 12-18 mia., mens det andet ben står plantet i fonde, hvor der blandt andet investeres i infrastruktur.

"Der regner vi med, at vi over den næste treårige periode at skulle placere godt 20 mia. kr. i fonde og via co-investeringer. Det er commited kapital, hvor der går et stykke tid, inden de kommer ud og bliver investeret," siger Michael Nellemann Pedersen.

Samlet set har man et mål om, at ca. 10 pct. af de samlede aktiver hos PKA, der i dag er omkring 250 mia. kr., skal placeres i energiinvesteringer, mens investeringer i fonde skal udgøre 13-14 pct. af balancen.

PKA-direktør: Nybegyndere i havvind trak forhandlinger ud

Afhænger af mulighederne

Hos den anden nye medejer af Walney Extension, PFA, har man en forventning om, at der frem mod 2020 skal investeres 40 mia. kr. i unoterede eller alternative investeringer.

"Vi har ikke sat et bestemt target på energiprojekter, for det afhænger af, hvilke muligheder vi får, og hvor attraktive de er i forhold til andre projekter," forklarer Henrik Nøhr Poulsen, der er investeringsdirektør for aktier og alternativer hos PFA, og henviser til, at man f.eks. lige har købt en portefølje af parkeringshuse i USA tidligere i år.

"For os er energiprojekter i konkurrence med andre typer investeringer, og de er for den sags skyld også i konkurrence med vores børsnoterede investeringer," siger han.

Ambitionen hos PFA er, at hovedparten af investeringerne bliver direkte. Men det vil ofte være i partnerskab med andre, fortæller Henrik Nøhr Poulsen.

Tidligere har PFA indgået en aftale med sol- og vindudvikleren European Energy, hvor man sidste år købte seks solparker i England, da de var blevet færdigbygget og gennemtestet. Hvis man går et par år længere tilbage, købte PFA sammen med SE det daværende Dongs gamle landvindmøller. Og senest indgik man altså en aftale med Ørsted, hvor man købte 25 pct. af havmølleparken Walney Extension.

"Det vil være sjældent, at vi vil være helt alene, og det vil kun være en mindre del - formentlig en fjerdedel af vores investeringer, som vil være gennem fonde. Så vi forventer, at trefjerdedele vil være direkte investeringer," siger Henrik Nøhr Poulsen.

Når det gælder investeringer i fonde, kan man dele dem op i to. Her vil den ene type være fonde, der investere i enten projekter eller steder, som er sværere at håndtere for PFA selv.

F.eks. har man en fond, hvor der bliver investeret i infrastruktur i Afrika, hvilket PFA ikke har ambitionen om at gøre på egen hånd.

"Så det er den ene type af fonde, som vi investerer i. Hvor der er nogen, som har nogle kompetencer, som vi ikke selv har internt eller vil bygge op internt. Den anden type er mere generel med samarbejdspartnere, hvor vi får mulighed for at udnytte deres kompetencer til at investere sammen med dem," forklarer Henrik Nøhr Poulsen.

Vil uden tvivl fylde mere

Lidt anderledes står det til hos Industriens Pension. Her fortæller Jan Østergaard, der er chef for unoterede investeringer, at man i løbet af de kommende fem år nok vil have noget mere end den nuværende portefølje af unoterede energiinvesteringer på 5 mia. kr.

Han peger på to årsager til det. Dels vil Industriens Pension vokse, da der stadig mange år frem vil være flere indbetalinger end udbetalinger til selskabets pensionsordning.

”Dels vil energi og især vedvarende energi uden tvivl komme til at fylde mere i markedet for infrastrukturinvesteringer. Så i løbet af fem år vil porteføljen af unoterede investeringer i energi ret sikkert vokse med et milliardbeløb,” siger Jan Østergaard.

Han henviser til, at man ud over de unoterede også har 2 mia. kr. i børsnoterede energiinvesteringer.

Vil samarbejde på tværs af pensionskasser

Uden at blive helt konkret på tidshorisonten fortæller Anders Schelde, der er investeringsdirektør i MP Pension, at pensionskassen har besluttet at allokere 5 mia. kr. over en årrække til grøn energi i forskellige former og på tværs af aktivklasserne.

Det vil blandt andet dreje sig om investeringer i energiprojekter, hvor noget af finansieringen kommer på plads med green bonds. Men det vil også være i projekter, hvor MP Pension kommer med ejerkapital.

"Vores tilgang til det, når vi nu skal investere 5 mia. kr. plus det, vi har i porteføljen, så vil vi gøre det på tværs af aktivklasser og på tværs af de forskellige typer af investeringer, så vi får en god risikospredning,” siger Anders Schelde, der fortæller, at der vil blive lagt omkring 2,5 mia. kr. i unoterede.

Strategien vil umiddelbart være, at MP Pension vil forsøge at placere ca. en fjerdedel i obligationsmarkedet, mens de resterende tre fjerdedele vil være med ejerkapital. Her vil noget af det blive placeret i noteret, men overvægten vil klart være til de unoterede, alternative investeringer.

"Det bliver primært igennem fonde. Men vi er også meget åbne over for at gøre det direkte. Især hvis vi kan gøre det i samarbejde med andre. Der er et stort potentiale for danske pensionskasser i at samarbejde om den her type investeringer," siger Anders Schelde og fortæller, at man sidste år gik sammen med flere pensionskasser og investerede i en global infrastrukturfond og på den måde sikrede sig sin vilje i forhold til pris og terms.

Netop muligheden for at få både de bedst mulige vilkår og kompetencer er nogle af de fordele, som Anders Schelde ser ved samarbejde. Samtidig kan man hjælpe hinanden til at finde frem til investeringer, da selskaberne har forskellige relationer på forskellige områder.

"Vi har ikke ressourcerne til selv at drive en direkte investering. Der skal man op i en anden størrelse, end den vi har. Men at kunne udvælge de rigtige investeringsområder og finde de rigtige samarbejdspartnere – eller evaluere en investering, som andre kører lead på – det kan vi godt," siger Anders Schelde.

Et samarbejde på tværs af pensionskasser vil ifølge Anders Schelde ofte være drevet af personlige relationer. Altså hvem der kender hinanden og har arbejdet sammen før.

Dertil kommer, at man gerne skulle have sammenfaldende interesse set på den lange bane, hvilket spiller ind, hvis der skulle opstå en vanskelig situation, da man så sandsynligvis vil have samme tilgang til den, og særligt i forhold til de direkte investeringer er det vigtigt at være afstemt.

"Der kan godt være forskel på tilgangen på tværs af pensionskasser. Hvor meget man vil geare investeringerne. Hvor længe man vil holde den. Hvilken exit strategi skal anvendes. De ting skal man være meget enige om. Ellers så skubber man problemer foran sig" siger Anders Schelde og tilføjer:

"I en fond er det jo ikke så svært, for der vil de ting være skrevet ind i fondens prospekt."

Skal give et risikojusteret afkast

Energisektoren bliver også nøje overvåget af ATP, der ikke lægger skjul på, at man vil investere yderligere i energiprojekter.

"Hele den grønne omstilling kommer til at fylde en større del af økonomien. Alene af den årsag kommer der mere ind i porteføljen. Men det er også et område, hvor vi aktivt prøver at se, om vi kan finde nogle investeringer, som giver et risikojusteret relevant afkast," fortæller Ulrik Dan Weuder, der er chef for alternative investeringer i ATP.

Han løfter dog ikke sløret for, hvor meget man vil investere i energiprojekter. Men han fortæller, hvis det er projekter udenfor Danmark, vil det typisk ske i samarbejde med en partner, der kender til både det lokale og til det tekniske.

"For det er klart, at vi sidder ikke her fra Hillerød og styrer en vindmølle eller et hydroanlæg i USA. Det har vi nogen med lokalkendskab eller fagekspertise, der gør," siger Ulrik Dan Weuder.

Investeringerne vil være i en blanding mellem fonde, co-investments og direkte investeringer.

"Vi følger rigtig meget med. Typisk sidder vi i et advisory board eller på en bestyrelsesplads, så vi har hånd i hanke med, hvad der sker," siger Ulrik Dan Weuder.

Attraktiv aktivklasse

Ved Sampension er der ikke sat et bestemt mål for investeringer i energiprojekter.

Selvom der logisk nok er en øvre grænse for, hvor meget pensionsselskabet kan investere for, så fortæller chefen for ejendomme og infrastruktur, Søren Vendelbo Jacobsen, at det mere handler om at finde de projekter, der ser attraktive ud.

"Der er ikke noget, hvor vi skal have en given allokeringen. Fordi det er sådan set en attraktiv aktivklasse for en pensionskasse at være i," siger han.

Indtil videre har Sampension investeret et par milliarder i infrastruktur indenfor energi. Her er der primært investeret i 12 landvindparker, der er beliggende i Danmark, Tyskland og Sverige, hvoraf 10 af dem ligger i Tyskland.

"Det er jo ikke voldsomt meget, når man tager vores størrelse i betragtning, og i særdeles ikke i forhold til nogle af vores kollegaer. Så det er noget, som vi træder varsomt med alene for at forsikre os, at vi forstår den underliggende risiko på de aktiver, som vi køber," siger Søren Vendelbo Jacobsen og tilføjer:

"I relation til at købe aktiver, så værdiansætter vi dem selv, men den løbende drift efterfølgende, der bruger vi en partner," siger Søren Vendelbo Jacobsen.

Pensiondanmark har ikke ønsket at stille op til et interview, men har i stedet henvist til Copenhagen Infrastructure Partners, der varetager hovedparten af Pensiondanmarks investeringer i energirelateret infrastruktur. Men grundet "travlhed i forhold til fondsarbejdet med mere," vil Copenhagen Infrastructure Partners ikke stille op til interview før næste år.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med vores søstermedie FinansWatch.

Pensionskasser kan hente vindafkast i nye markeder - men det er en stakket frist

Lave afkast skræmmer pensionskasser væk fra havvind

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere