EnergiWatch
ANNONCE
claushjort.jpg Foto: Kaare Smith/Polfoto/Arkiv

Danmark skærer i fremtidens oliepris

Regeringen skruer forventningerne til olieprisen i 2020 ned med en tredjedel. Historisk dramatisk, fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen.

AF

De kommende års oliepris bliver markant lavere end hidtil antaget. Det er i hvert fald forventningen i finansministeriet, der i et nyt notat nedskriver forventningerne til prisen 70 dollar tønden i 2020 fra de 100 dollar, prognosen har lydt på siden sidste september. Det skriver Berlingske.

Målt i samfundsøkonomi betyder det, at de strukturelle indtægter fra Nordsøen forventes at falde med fem mia. kr. Eller omkring det halve af det estimerede - og i øvrigt historisk lave - provenu, som olieprisens slatne klud kunne vride ud af Nordsøen i 2015.

Hjort må kigge langt efter oliemilliarder fra Nordsøen

Finansminister Claus Hjort Frederiksen kalder over for avisen udviklingen "så dramatisk, at vi nok ikke har oplevet det tidligere."

"Danmark er blevet fattigere på grund af den faldende oliepris, og det ser ud til at fortsætte. Den lave oliepris sluger en tredjedel af råderummet, og det er en økonomisk realitet, som alle politiske partier og organisationer må erkende og forholde sig til. De her tal illustrerer, at der er færre penge til alting," siger ministeren, der afviser at den slunkne fremtidsprognose er et politisk våben til at overbevise Kommunernes Landsforening om, at der ikke er noget at hente på dagens topmøde.

Torsdag morgen vågnede olieprisen i 40,91 dollar for en tønde brent og 38,24 for en tønde WTI.

Fejl: Grafikken kunne ikke vises

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com

Indtægt fra Nordsøen falder 3,5 milliarder

Nordsøen giver lavvande i Norges skattekiste

Oliefaldet gavner dansk privatøkonomi

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her