EnergiWatch
ANNONCE
Anadarko.jpg Foto: Anadarko

Anadarko dividerer dividenden med fem

Efter massivt milliardtab gør den amerikanske oliekæmpe noget så sjældent som at skære ind i det ben, aktionærerne tygger på.

AF

Indtil nu har man med sindsro kunne konstatere, at de færreste er gået fri af olieprisfaldet. Hele fødekæden af selskaber over hele verden er blevet ramt hårdt på indtjening, skinlagt investeringer, optaget store lån og har fyret i hobetal. Men nu svinger Anadarko pisken over den enlige del af oliens økosystem, der hidtil har været fritaget.

Når selskabet om halvanden måned skal betale udbytte fra årets første kvartal, bliver der således langt mindre end udmeldt til investorerne. Det amerikanske olieselskab skærer således udbyttet med hele 81 pct. fra 27 cent (1,8 kr.) per aktie til blot 5 cent (33 øre). Et regnestykke der skal spare Anadarko for knap 3 mia. kr.

"Vi mener, at denne justering i vores dividende er den passende handling at tage i det aktuelle miljø," siger selskabets adm. direktør og formand Al Walker, der langt fra lover, at det er en engangsforeteelse.

"På helårsbasis vil denne handling sikre yderligere frie likvider for omkring 450 mio. dollar til at forbedre vores operationer og finansielle fleksibilitet. Vores bestyrelse vil fortsætte med at evaluere den passende dividende på et kvartalsbasis."

Meldingen står i diger kontrast til den, der har lydt fra øvrige store olieselskaber som f.eks. BP, ExxonMobil, Statoil - og senest Maersk. Shell lovede eksempelvis i sidste måned, at der både i år og næste år ville blive udbetalt 1,88 dollar per aktie, hvilket i 2016 svarer til eller 12 mia. dollar (82 mia. kr.).

Mærsk: Udbyttet til aktionærerne fastholdes trods sløje tal

Shell vil fyre 10.000

Oliegiganter øger udbyttebetaling trods hårdt år

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her