EnergiWatch
ANNONCE
Ola Borten Moe.jpg

Tidligere minister køber norsk skandalefelt

Det nye olieselskab Okea køber størstedel af tørt projekt, der nu ikke længere skal nedlægges men udbygges.

AF

Repsol har afhændet sine 60 pct. af det norske Yme-felt til selskabet Okea. Det skriver branchemediet Offshore. Salgsprisen er ikke offentliggjort, men koncernchefen i Okea, Erik Hauganes, fastslår, at købet har været billigt. For Yme havde ikke just nogen glorværdig fremtid i sigte - tværtimod stod det til at blive endegyldigt skrottet til sommer efter i at der i en lang årrække kun er pumpet milliardregninger ud af feltet.

Til salg: Norske olieaktiviteter for 50 mia kroner

Faktisk nævnes Yme ofte som et af de største skandaleprojekter på norsk sokkel. Efter at have leveret under Statoil-kommando fra midten af 1990'erne blev det lukket ned i 2001, da det ikke længere ansås som lønsomt. Men siden overtog det canadiske olieselskab Talisman projektet, der blev vedtaget genoplivet i 2007.

Imidlertid var olieplatformen både stærkt forsinket og så fuld af fejl, at den endte med at måtte evakueres i 2013, hvorefter den har stået ubenyttet hen. Med en samlet pris, der blev knap tre gange dyrere end de planlagte 3,8 mia. kr. og uden at producere en dråbe olie. Ikke kun en bet for Talisman, der siden er overtaget af Repsol, men også for nordmændene, der grundet fradragsreglerne hæftede for 78 pct. af budgetoverskridelserne.

Repsol opkøber canadisk energiselskab

Vil begynde produktion i 2018

Men nu vil Okea erstatte platformen med en ny og have feltet udbygget. Til glæde for både sig selv og samfundet.

"Der er allerede foretaget store investeringer i Yme-feltet og alt arbejdet med undergrundet er gået efter planen. Det var bare produktionsenheden, der var en fiasko. Ejerne havde besluttet at afslutte hele projektet, men efter vores vurdering gør det allerede foretagne arbejde og ændringerne i markedet det muligt at få feltet i drift med en ny produktionsenhed," siger Erik Hauganes og vurderer, at produktionen for det nye, udbyggede felt vil begynde i 2018 eller 2019.

Foruden Erik Hauganes, der er tidligere chef for Det norske oljeselskab, står en anden ganske prominent herre bag Okea, der blev stiftet sidste år. Økonomidirektør og medstifter er således Ola Borten Moe, der var olie- og energiminister i den forrige norske regering. På den post nåede han også at blive hårdt kritiseret af øvrige politikere for håndteringen af netop Yme-sagen.

Norsk olieminister til Hedegaard: "Vis nosser" og drop vindstøtten

Wintershall sælger stort ud i Norge

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her