EnergiWatch

Dong vil forbedre sine ansattes søvnvaner

Energiselskabet har indført en sundhedsstrategi med fokus på nattesøvn. Den slags tiltag er dog ikke ubetinget godt, mener flere.

Det kan koste en virksomhed dyrt at sove i timen sådan i overført betydning. Men der kan omvendt være noget at hente ved at sikre, at medarbejderne sover godt og nok om natten. Det er holdningen hos Dong Energy, der siden begyndelsen af sidste år har haft medarbejdernes søvnvaner implementeret i sin sundhedsstrategi, skriver Kristeligt Dagblad.

Efter først at have testet søvnvanerne hos ledelsen har samtlige ansatte fået buddet, der blandt andet inkluderer undervisning i søvnteknikker og en app, der overvåger medarbejdernes søvnmønstre. Formålet er at skabe mentalt veludhvilede og modstandsdygtige medarbejdere, siger Dong Energys HR-direktør Hanne Blume til avisen.

Selv om søvnhjælpen sidestilles med øvrige tiltag som motionstilbud, rygestopskurser og sund mad i kantinen, er dog det ikke ubetinget godt, at arbejdsgiverne begynder at blande sig i noget så intimt som medarbejdernes søvn. Det siger en række forskere til Kristeligt Dagblad. Blandt andet peges der på, at det yderligere udvisker grænserne mellem arbejde og privatliv og kan ende med at være en stressfaktor - der fører til mindre udhvilede medarbejdere.

HR-direktør hos Dong Energy, Hanne Blume, understreger, at det er et dilemma, selskabet er klar over. Men ordningen er frivillig og meldingerne fra medarbejderne har været gode.

"Tilbagemeldingerne fra de ansatte har været meget positive, hvor tiltaget bliver opfattet som omsorg og ikke snagen," siger hun til avisen.

Flere andre virksomheder, som f.eks. kommunerne Fredericia og Furesø, har også søvn med i deres sundhedsstrategier for de ansatte.

EnergiMidt kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads

Når familielivet går offshore

Forsiden lige nu

Brud og ulykke sender europæiske gaspriser i svingninger

Den voldsomme eksplosion på østrigsk gasanlæg og brud på en gasledning i Nordsøen har medført svingende energipriser i flere lande i løbet af denne uge. Reparation af gasledning i Nordsøen kan tage uger snarere end dage, lyder det fra operatøren Ineos.

København vil skabe energihub i ny havnebydel

30 virksomheder skal flytte ind i et nyt fællesskab i Nordhavnen i København. Det bliver til det nye EnergyLab Nordhavn, som får fokus på fokus på bæredygtig byudvikling og energiløsninger.

Seneste Energiselskaber

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere