EnergiWatch

Dansk Energi kræver politisk ro om grøn forskning

Forskning i nye rene energiformer skal have bedre langsigtede rammer, hvis Danmark stadig skal være med, mener Dansk Energi ovenpå FN-møde i Bonn. Mødet var et skridt i den rigtige retning, men der skal langt mere fart på, mener danske græsrødder.

FN's klimakonference i Bonn bekræfter den verdensomspændende kurs mod mere grøn energi og udfasning af fossile brændsler som kul og olie.

Vi kan ikke længere tage for givet, at grøn energi er "made in Denmark". Danske virksomheder er ikke længere alene om buddet

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
Det er gode nyheder for dansk eksport, så længe vi kan være med i det forreste felt på grøn forskning, mener Lars Aagaard, adm. direktør i brancheforeningen Dansk Energi, som har deltaget i COP23.

Men nu skal fremdriften holdes, og Danmark skal blive ved med at udvikle ny teknologi. Ellers står andre lande på spring til at tage de job og den vækst, der følger med, understreger Lars Aagaard.

Derfor efterspørger han større politisk stabilitet til Danmarks grønne forskning, som har lidt under nedskæringer de seneste år, og en bred energiaftale lige efter nytår.

"Vi kan ikke længere tage for givet, at grøn energi er "made in Denmark". Danske virksomheder er ikke længere alene om buddet. Og hvis vi skal blive ved med at blive dygtigere herhjemme, har energiforskningen brug for langsigtede rammer," siger Aagaard.

Dansk Energi opfordrer derfor Folketingets partier til at rykke forskningsindsatsen ind under den kommende energiaftale, som skal gælde fra 2020.

En anden afgørende forudsætning for at holde Danmark i førerfeltet er, at energiaftalen sænker elafgiften i Danmark markant, så vi hjælper grøn omstilling på vej i stedet for at modarbejde den, mener Lars Aagaard.

"Afgifterne på vores grønne strøm er langt, langt højere end på gas og olie, og det giver ikke længere mening," siger han og minder om, at elektrificering er nøglen til verdens klimaudfordringer.

"I hele verden og herhjemme er opgaven nu at fortrænge fossile brændsler. Det gør vi ved at bruge vores stadig grønnere strøm til langt mere – først og fremmest i vores biler og i måden, vi opvarmer vores huse på," siger Lars Aagaard.

Verdens lande er ved klimatopmødet i Bonn natten til lørdag blevet enige om i 2018 at gøre status over indsatsen for at begrænse udledning af fossile brændstoffer.

Behersket glæde hos græsrødder

Mens at danske græsrødder i ngo-netværket 92-gruppen mener, at mødet var et skridt i den rigtige retning, så lyder det herfra, at der skal langt mere fart på, og er er behov for en stærkere politisk vilje i det kommende år.

Det er afgørende, at landene her viser, at de vil accelerere omstillingen og hæve de nuværende klimamål, som ifølge FN’s miljøagentur kun tager os en tredjedel af vejen

Jens Mattias Clausen, rådgiver i Greenpeace
"Det er afgørende med øget klimahandling de kommende få år, hvis vi skal have en chance for at undgå de farligste klimaændringer," siger sekretariatsleder Troels Dam Christensen.

Beslutningerne i Bonn baner vej for at hæve det globale ambitionsniveau for CO2-nedskæringer, når verdens lande mødes om et år på COP 24 i Polen. Men det kræver større politisk vilje, tilføjer han.

"Det gælder i høj grad også for Danmark, der ikke spillede nogen særlig rolle på COP 23. Danmark må igen melde sig ind i klimakampen og prioritere de internationale klimaforhandlinger og ikke skære sin indsats ned, som vi har set de seneste år," siger Troels Dam Christensen.

Jens Mattias Clausen, rådgiver i Greenpeace, glæder sig over, at præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen ikke har hindret resten af verden i at levere fremskridt.

"Men der er stadig brug for store portioner politisk vilje, hvis reglerne, der skal bringe klimaaftalens mål nærmere virkeligheden, skal på plads i 2018. Næste år skal man gøre status på verdens samlede fremskridt. Det er afgørende, at landene her viser, at de vil accelerere omstillingen og hæve de nuværende klimamål, som ifølge FN’s miljøagentur kun tager os en tredjedel af vejen," siger han.

Hos klimarådgiver Mattias Söderberg i Folkekirkens Nødhjælp er der skuffelse over manglende fremskridt på klimafinansiering til de fattige lande:

"De afrikanske lande kæmpede, støttet af de andre ulande, for, at de rige lande skal love større forudsigelighed for den finansiering, de skal yde under Paris-aftalen," siger han.

De rige lande lovede i 2010, at de vil finde 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til at støtte udviklingslandene, påpeger han.

"Men når ulandene presser på for at få at vide, hvordan det skal foregå, får de ikke noget svar. Klimastøtten må ikke blive en skrivebordsøvelse. Der er brug for reel støtte," siger Söderberg.

Heller ikke når det gælder støtten til de mennesker, der rammes af klimakatastrofer, bragte klimamødet større fremskridt. Det konstaterer koordinator Sarah Kristine Johansen fra Care Danmark.

"Når 23 millioner mennesker sidste år måtte flygte fra klimaforandringer og ekstremt vejr, så kalder det på handling. I stedet fortsætter de rige lande med at gemme sig bag forhandlingstekst og tågeslør om, hvor pengene til at hjælpe skal komme fra," siger hun.

Verdens lande når til enighed ved klimatopmøde i Bonn

Trumps udsending fastholder nej til Paris-aftale på COP23

EU vil have Polen med i klimaforpligtelse

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Energinyt

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere