EnergiWatch

Investorer giver General Electric kurslussing

Et dårligt tredje kvartal får nu konsekvenser for GE, der kan se aktiekursen dratte ned.

General Electrics aktiekurs faldt mandag med omkring 6,3 pct. ved børsens lukketid i New York, efter at selskabets regnskab for tredje kvartal af 2017 skuffede investorerne og analytikerne.

Kursfaldet blev udløst af udbredt usikkerhed i selskabets investorkreds, der sår tvivl om, hvorvidt selskabets store udbetalinger af udbytte vil fortsætte.

Det skriver Financial Times.

General Electrics administrerende direktør, John Flannery, kalder selskabets indtjening i tredje kvartal for helt "uacceptabel". I kølvandet på denne udmelding nedjusterede General Electric fredag sine forventninger til dette regnskabsår.

Mandag tog aktien så et dyk, da investorerne og analytikerne begyndte at udtrykke usikkerhed for fremtidens udbytter.

"Vi nedgraderer til "neutral", i takt med at vi nedjusterer vores indtjeningsestimater for perioden 2017-2019 med 34 pct. og udbytter med 30 pct.," siger en analytiker fra UBS til Financial Times.

Det toneangivne S&P 500-indeks faldt med 0,1 pct. mandag eftermiddag i New York, hvilket markerer afslutningen på en uge, hvor indekset hver dag er steget flere dage træk for første gang i 20 år.

GE nedjusterer markant efter sløjt kvartal

Dansk leverandør halverer overskuddet trods vækst

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere