ANNONCE
Vestas vingefabrik vinger fabrik vinge.jpg Foto: Vestas

Vestas planlægger russisk investering på godt 100 mio. kr.

Den danske mølleproducent er klar til at investere mere end 100 mio. kr. i opførslen af en ny vingefabrik i Rusland.

AF RITZAU FINANS

Vestas planlægger at investere 1 mia. rubler, cirka 108 mio. kr., i opførelse af en vingefabrik i Rusland, efter at selskabet i juni kunne fortælle, at det var blevet udpeget som leverandør af op til 1000 megawatt i landet.

Det fremgår ifølge branchemediet Recharge News af en meddelelse fra den russiske vindmølleforening, RAWI, som også kan fortælle, at valget af fabrikkens placering er faldet på Ulyanovsk-regionen, og at den ventes at kunne sættes i drift medio 2019.

I juni blev Vestas udpeget som foretrukken leverandør af finske Fortum og sin russiske partner, Rusnano, af op til 1000 megawatt i landet, og allerede ved den lejlighed blev planerne om russisk produktion luftet.

Etablering af lokal produktion er da også af afgørende betydning, eftersom Rusland har sat en høj minimumsgrænse på 65 pct. i 2019 i forhold til, hvor meget af et mølleprojekt, der skal være produceret lokalt.

"Med strikse krav til lokalproduktion i Rusland kan etableringen af lokalproduktion blive en markant konkurrencefordel i kampen om fremtidens projekter på det russiske marked, der først nu påbegynder bevægelsen mod at få mere vindenergi i elektricitetsmikset," sagde aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i starten af juni til Ritzau Finans.

Russere overvejer at købe vindmølleproducent

Vestas-boss ser stort potentiale i Rusland

Vestas går stille med den største nyhed i årevis

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her