EnergiWatch

I Kenya laver de mad og varmer huse op med menneskeafføring

God brændværdi og ingen lugt eller farlige stoffer. Lokalbefolkningen i Nakuru i Kenya begynder at tage briketter af menneskelig afføring til sig.

Det kenyanske selskab "Nakuru Water and Sanitation Services Company" har taget mantraet om at genbruge så meget som muligt til et nyt niveau ved at fremstille briketter af menneskelig afføring til brug ved madlavning og opvarmning.

Det skriver Reuters.

Medarbejderne behandler, tørrer og hærder afføringen sammen med savsmuld i en ovn ved 300 graders varme. Efterfølgende presses det færdige produkt til runde kugler og sælges som briketter.

Og inden nogle får nervøse trækninger ved tanken om tørret fæces i sin brændeovn og under komfuret, bør det straks nævnes, at processen både fjerner farlige patogener (sygdomsfremkaldende stoffer, red.) samt den distinktive lugt.

Kenyanske officials fortæller dog, at det i første omgang var svært at overtale de lokale i Nakuru, Kenyas fjerdestørste by, til at bruge afføringsbriketterne. Men efterhånden begynder indbyggerne at tage produktet til sig.

"Det lugter ikke, det er godt til madlavning, og ilden brænder godt. Du er i stand til at lave mad hurtigt, og briketterne brænder i lang tid," siger traderen Grace Waka til Reuters.

Projektet er støttet af bl.a. SNV Netherlands Development og EU og har til formål at beskytte miljøet og forbedre saniteten i Nakuru, hvor kun en ud af fire indbyggere er koblet til byens kloaksystem.

Forsiden lige nu

Obton klar til at erobre nye solcellemarkeder uden for Europa

Den danske solcelleinvestor Obton vil flytte investeringerne ud over det europæiske kontinent. Det sker samtidig med, at Obton sigter mod at tredoble kapaciteten over de næste 2-4 år, i takt med at institutionelle investorer også har fået mod på at investere sammen med Obton. I første omgang har en test-tur til USA dog taget en uventet drejning.

Ny undersøgelse: Disse selskaber har de mest tilfredse elkunder

De danske elkunder har målt og vejet elleverandørerne i en ny undersøgelse, hvor branchen samlet forbedrer sig i forhold til sidste år. Kun et selskab er tilsyneladende gået tilbage og har fået mindre tilfredse kunder. Samtidig synes danskerne, at det er blevet lettere at skifte elselskab, og en tendens mod større mobilitet i sektoren giver udslag i større tilfredshed.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere