EnergiWatch

Vestas lander betinget aftale i Mexico

Vindmølleproducenten Vestas har indgået en betinget aftale med Zuma Energia i Mexico om at levere møller til et stort projekt på 443 MW.

[Opdateret kl. 17:44]

Vindmølleproducenten Vestas har indgået en betinget aftale med Zuma Energia i Mexico om levering af V136-3.45 MW-møllen til Reynosa III-projektet med en samlet kapacitet på 443 megawatt (MW).

Med i aftalen, der altså endnu ikke er fast og ubetinget, er også en 15-årig serviceaftale i AOM 5000-klassen samt installation og idriftsættelse af vindmøllerne, der skal leveres til projektet i delstaten Tamaulipas.

Vestas bekræfter den betingede aftale i en meddelelse til fondsbørsen, forud for at det mexicanske energiministerium, SENER, afholder pressekonference senere tirsdag.

Her vil ministreret fortælle om finansieringen af projekterne fra auktionen for vedvarende energi i Mexico i september sidste år.

Den danske vindmølleproducent oplyser desuden, at den som vanligt vil oplyse til markedet, hvis eller når den betingede aftale udmønter sig i en fast og ubetinget ordre.

Vestas henter ny amerikansk ordre

Danske vindmøller skilles ad, sendes til udlandet og snurrer videre

Patentsag kan forsinke amerikanske ordrer for Vestas

Vestas sagsøgt for patentbrud af GE i USA: Agter at bekæmpe klage

Forsiden lige nu

Lille dyk i olieprisen

Der har været større træk på lagrene af råolie i USA end forventet, mens benzinlagrene stiger.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere