ANNONCE
jp morgan.jpg Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig

Storbank vil være helt grønne i 2020

JPMorgan Chase har været på storkøb af vindmøllestrøm og vil de kommende år gå fra glødepærer til LED. Samtidig hævder investeringsbanken at slå alle de andre finansielle institutioner med et nyt løfte om "ren finansiering".

AF

Den internationale bankkoncern JPMorgan Chase har sat sig et grønt mål for i 2020 udelukkende at få sit energibehov dækket af vedvarende energikilder.

Det oplyser selskabet.

Banken, som råder over mere end 5.500 ejendomme i over 60 lande, vil for at nå målet indgå en række elkøbsaftaler, ligesom selskabet vil energioptimere kontorer og bygninger. Til at supplere nyheden om bankens grønne ambitioner kunne man således også løfte sløret for en elkøbsaftale med NRG Energy om at aftale el fra den 100 MW store vindmøllepark Buckthorn i Texas. Parken skal stå færdig mod slutningen af 2017.

Banken oplyser, at man ud over at installere solceller på bygninger og ejendomme også vil også reducere elforbruget til lys med 50 pct. ved at indkøbe 1,4 mio. led-pærer.

JPMorgan Chase skriver også, at man vil forpligte sig til at facilitere 200 mia. dollars (svarende til 1.267 mia. danske kroner) til det man kalder "ren finansiering" frem mod 2025. Det er ifølge banken det største beløb til den type investeringer blandt globale finansielle institutioner.

NKT-konkurrent ser på strategien: Et salg er i spil

Miniput-bank skal stå bag børsnotering af saudisk olieselskab

Øget skiferproduktion kan standse olieprisstigninger

Mærsk og Dong drøfter mulighed for oliefusion

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her