ANNONCE
Hans Jørn Rieks, GES CEO PLACERING BILBAO SPANIEN.jpg Foto: GES

Medie: Politiet dropper fusk-anklager mod fyrede Vestas-chefer

Der var ikke hold i mistanken mod tidligere Vestas-chefer i Tyskland, der var mistænkt for at have snydt med kommissionsbetalinger for mange millioner, lyder det fra det tyske politi.

AF

Den tyske anklagemyndighed har opgivet at rejse tiltale mod en række tidligere Vestas-chefer i Tyskland, herunder den tidligere salgsdirektør for Vestas Central Europa, Hans Jørn Rieks, der var mistænkt for at have fusket med kommissionsbetalinger.

Det skriver Børsen.

Kort fortalt handler mistanken om, at Hans Jørn Rieks og en række andre ansatte skulle have accepteret at kræve overpris af projektudviklerne, hvorefter de overskydende penge skulle være betalt som returkommission til agentselskaber, hvor Hans Jørn Rieks og projektudviklerne havde tilknytning til. På den måde kunne de efterfølgende dele pengene mellem sig. I perioden 2009-2012 skulle Vestas have betalt 320 mio. kr. i kommissioner.

Chefanklageren Axel Goos fra Anklagemyndigheden i Kiel fortæller til avisen, at der har været lavet en grundig efterforskning, men at der ikke er fundet noget, der kan retfærdiggøre en tiltale, og derfor er efterforskningen afsluttet.

"Det har vist sig, at der var indgået juridisk gyldige aftaler bag alle kommissionsaftalerne, så vi må strafferetligt konstatere, at der ikke er begået noget kriminelt," siger Axel Goos til avisen og fortæller, at Hans Jørn Rieks har betalt en mindre bøde på et par få tusinde euro til velgørenhed i forbindelse med sløjfningen af et lille hjørne af sagen, der ellers ville kræve yderligere efterforskning.

Ny Vestas-bog: Vindbosser blev snydt i pyramidespil i USA

Vestas risikerer skattesmæk for 100 millioner

Fyret Vestas-chef sagsøgt for 90 millioner

Medie: Vestas-top mistænkt i sag om skjulte milliardlån

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her