EnergiWatch

Amerikansk milliardær giver FN millioner til klimakamp

Den tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, har sammen med en gruppe velhavere samlet et større millionbeløb ind til FN.

Den amerikanske milliardær Michael Bloomberg har tilbudt FN 15 millioner dollar - næsten 100 millioner kroner - til bekæmpelse af klimaproblemer.

Tilbuddet kommer, efter at præsident Donald Trump har meddelt, at han trækker USA ud af Paris-klimaaftalen.

Pengene skal anvendes under FN's sekretariat for klimaforandringer - blandt andet som støtte til lande, der i Paris-klimaaftalen blev forpligtet til at gennemføre en række konkrete foranstaltninger.

"Amerikanerne bevæger sig ikke væk fra Paris-klimaaftalen. Tværtimod, vi bevæger os mod den," siger Michael Bloomberg, som tilføjer, at pengene er givet i partnerskab med andre.

Den 75-årige Bloomberg, der var borgmester i New York fra 2002 til 2013, er ifølge magasinet Forbes den ottenderigeste person i verden. Han er også særlig FN-udsending for Byer og Klimaforandring.

Bloomberg siger, at borgmestre, guvernører og erhvervsledere fra "begge politiske partier vil skrive under på en erklæring om, at vi vil føje FN og sammen nå den fastsatte reduktion af CO2-udledning, som blev fastsat i Paris 2015".

En række delstater har dannet en alliance, hvor de er enige om at leve op til Paris-klimaaftalen inden for deres grænser.

Organisationen, som har fået navet USA's Klima Alliance, er dannet af tre delstaters guvernører, Jay Inslee i Washington, Andrew Cuomo i New York og Jerry Brown i Californien.

De tre delstater, hvor Demokraterne har magten, udgør over 20 procent af USA's befolkning. En række andre delstater er også enedes om at opretholde deres støtte til klimaaftalen.

USA's energiminister vil genforhandle klimaaftale fra Paris

John Fredriksen kæmper mod uret for at redde sit imperium

126,5GW sol og vind blev installeret i 2016

Trumps udenrigsminister vil sælge ud af ExxonMobil

Forsiden lige nu

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere