EnergiWatch
ANNONCE
BBE installation 2.jpg

Lego når mål om 100 pct. vedvarende energi tre år før tid

Investeringer i to store havvindmølleparker sikrer, at Lego har nået sit mål om at genere ligeså meget vedvarende energi, som selskabet forbruger.

AF RITZAU FINANS

Legetøjsproducenten Lego kan nu teknisk set generere lige så meget strøm fra vedvarende kilder, som selskabet forbruger.

Den milepæl er kommet i hus, efter at selskabet over de seneste år har investeret i to store havvindmølleparker.

Dermed er målet om at balancere energiforbruget med energi hentet fra vedvarende kilder nået tre år før tid, oplyser Lego i en pressemeddelelse onsdag.

Over fire år har Lego investeret omkring 6 mia. kr. i havvindmøller, hvor den seneste investering er et køb af 25 pct. i Dong-parken Burbo Bank Extension ud for Liverpool på Englands vestkyst.

Burbo Bank Extension-farmen er blevet officielt åbnet onsdag, og dermed har Lego nået sin milepæl.

Dong Energy sidder fortsat på 50 pct. af Burbo Bank Extension, mens de sidste 25 pct. er ejet af PKA Pension.

For at fejre milepælen har Lego bygget den hidtil største vindmølle af Lego-klodser nogensinde, skriver selskabet.

"Vi arbejder på at efterlade et indtryk på planeten, og jeg er meget glad for indvielsen af Burbo Bank Extension-vindfarmen. Udviklingen betyder, at vi nu har nået milepælen om 100 pct. vedvarende energi tre år før tid. Sammen med vores partnere har vi intentioner om at fortsætte med at investere i vedvarende energi for at hjælpe med at skabe en bedre fremtid for morgendagens "byggere"," siger Bali Padda, der er administrerende direktør hos Lego, i meddelelsen.

Dongs vindforretning taber pusten på lavere aktivitet

Lego klar på mere vedvarende energi

Vindmøller hjalp Lego til 13 milliarder stort overskud  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her