EnergiWatch
ANNONCE
DJI_0056_WEB_only.jpg Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Vestas fik klart flere ordrer end konkurrenterne i første kvartal

Den danske mølleproducent havde en ordreindgang på 1,3 GW sidste i første kvartal, og det er klart bedre end nummer to på listen.

RITZAU FINANS

Vestas var i første kvartal topscorer blandt de store vindmølleproducenter på antallet af annoncerede faste og ubetingede ordrer.

I alt havde Vestas' ordrer en samlet kapacitet på 1,3 gigawatt (GW), og det var dermed en del bedre end Gamesa på andenpladsen, der annoncerede ordrer på samlet 0,8 GW, skriver Bloomberg Intelligence.

Vestas' ordreindgang var 25 pct. lavere end i samme kvartal året før, men det skal ses i sammenhæng med, at der generelt i kvartalet var et markant fald i antallet af annoncerede vindmølleordrer.

I forhold til første kvartal for et år siden faldt antallet af ordrer på globalt plan med 27 pct. ifølge Bloomberg Intelligence.

Særligt i Europa stod det sløjt til, da antallet af annoncerede ordrer faldt med 63 pct. til 0,9 GW, mens der i USA var en fremgang på 29 pct. til 1,1 GW.

Størstedelen af Vestas' ordrer faldt da også i USA - nemlig 0,8 GW - mens 0,3 GW-ordrer blev underskrevet i Kina.

GE overrasker positivt og har fremgang på vedvarende energi

Vinden blæser atter i vindbarons retning

Suzlon henter pæn hjemmeordre

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her