EnergiWatch
ANNONCE
GE 2.85-103 vindmøller.JPG Foto: GE

Nordsjælland er for 'følsomt' til landmøller

Selv om vindforholdene i flere nordsjællandske kommuner er velegnede til vindenergi, takker stort set alle kommuner nord for København nej til møllerne. Landskabet er for smukt til vindmøller og området for tætbefolket, lyder forklaringen. Industrien bør tænke i mindre møller, opfordrer lokalpolitikere.

AF

Størst er bedst. Sådan har det i flere år lydt fra vindmølleindustrien, der kontinuerligt har sendt vindmøllerne højere og højere op i luften med længere og længere vinger og større og større ydeevne.

Men måske er møllerne blevet for store. Sådan lyder det fra en lang række nordsjællandske kommuner, der i vid udstrækning placerer ansvaret for, at Nordsjælland stort set uden undtagelse er lukket land for store vindmøller, hos industrien selv.

"Jeg har traditionelt været ret skeptisk over for vindmøller, men erkender gerne, at jeg har ændret holdning og i dag mener, at vindmøller er kommet for at blive og er en positiv ting. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor industrien bliver ved med at insistere på, at vi skal sætte større og større møller op. Vi er en af de kommuner i Nordsjælland, hvor der faktisk er plads til møller, men det er utroligt svært for mig som politiker at overbevise borgerne, når industrien og udviklerne kommer anstigende med møller, der række næsten op til skyerne," siger Jens Ross Andersen (V), næstformand for teknisk udvalg i Frederikssund.

Det siger Nordsjælland om landvindmøller

Frederikssund er, sammen med Allerød, den eneste kommune i Nordsjælland, hvor man proaktivt har arbejdet for at få sat landvindmøller op. Det arbejder er dog stort set lagt dødt nu, vurderer Jens Ross Andersen.

"Jeg er klar over, at de store møller yder mere. Men i jagten på store møller har industrien gjort det næsten umuligt for os at gennemføre projekter med møller i en rimelig størrelse, der ville være lettere for borgerne at acceptere. Er det ikke bedre med nogle små vindmøller frem for slet ingen?," siger Jens Ross Andersen.

I Hillerød Kommune er man på papiret åbne for møller på en højde på op til 80 meter, men har dog ingen konkrete planer.

"Vi har et par møller i kommunen – blandt andet tre tæt på motorvejen. Jeg kunne i princippet godt være åben over for, at de blev erstattet af større møller. Men det er meget begrænset, hvor jeg ellers kan se mulighed for møller i vores kommune," siger Tue Tortzen (Fælleslisten), formand for Teknik og miljøudvalget, Hillerød Kommune.

Visuel udfordring

Ingen andre kommuner i Nordsjælland har planer om at opsætte store landmøller. Faktisk siger de fleste kommuner proaktivt nej.  Det gælder lige fra Lyngby-Taarbæk over Gladsaxe til Furesø.

Kun husstandsmøller er der plads til i den del af Danmark, der både har de højeste grundpriser og den største befolkningstæthed. Argumentet lyder stort set enslydende fra kommunerne, at landskabet er unikt, at områderne er sårbare på grund af skove, morænelandskab og kystlinjer, at vindforholdene er for dårlige og at nærheden til naboer er en udfordring.

De fleste af kommunerne har dog baseret deres vurderinger af vindforhold på beregninger, der snart er 20 år gamle, og derfor ikke tager højde for moderne møller, der er langt bedre til at udnytte svage vindforhold og er mere støjsvage.

"Vi vil gerne have vind i Egedal Kommune, og det er rigtigt, at møllerne i dag er bedre til at udnytte vinden. Men møllerne er simpelthen blevet for store. Vi kan ikke få plads til dem. Det er ærgerligt, for det betyder, at vi skal finde andre måder at reducere vores klimabelastning på. Det er utroligt svært at argumentere for vindenergi, når det kræver møller af en højde, der vil dominere en meget store del af de visuelle udtryk i kommunen," siger Ib Sørensen (S), formand for planudvalget i Egedal Kommune. 

Borgerne værner om landskabet

En af de kommuner, der er særdeles velegnet til store landmøller i Danmark, befinder sig faktisk i Nordsjælland. Gribskov Kommune har tidligere udpeget 17 områder som egnede til store vindmøller, og beregninger viser, at der er et stort potentiale for vindenergi i kommunen på op til 521 GWh/år. Kommunen er desuden præget af store skov- og landbrugsarealer med lang afstand mellem beboelse.

Kommunerne har dog efterfølgende behandlet de 17 områder ud fra beskyttelsesværdier, menneskelige hensyn og styrkelsen af alternative energikilder.

Konklusionen fra Gribskov Kommune har været, at ingen af de 17 områder er egnet til vind. EnergiWatch bringer senere et interview med Gribskov Kommune om årssagerne til den den konklusion.

Også nabokommunen til Gribskov, Helsingør Kommune, har sagt nej til vind. Dels vurderer man, at vindforholdene ikke er gunstige, og dels vurderer man, at møllerne vil skæmme den visuelle oplevelse af Helsingør Kommune.

"Vi er en kommune, der ikke har meget vind, og vi har en del skov. I så fald skulle møllerne meget højt op, og det tror jeg ikke på kommer til at ske her i kommunen. Vores borgere er meget opmærksomme på at bevare vores unikke landskab, lige som Danmarks Naturfredningsforening er meget hurtige til at komme med indsigelser, hvis der skulle komme forslag," siger Johannes Hecht-Nielsen (V), formand for Teknik, miljø og klimaudvalget i Helsingør Kommune og tidligere borgmester.

I en af de få, vindvenlig kommuner i Nordsjælland efterlyser man opbakning fra Christiansborg, hvis møllerne skal spille en rolle i Nordsjælland i fremtiden.

"Der er jo ikke ret mange mennesker i Danmark, der ønsker en vindmølle i deres baghave. Men en måde at gøre møllerne mere spiselige, og dermed lettere for os som kommunalpolitikere at få igennem, ville være, hvis det var mere synligt for lokalbefolkningen, at der var en økonomisk gevinst ved møllerne. Hvorfor kan man ikke landspolitisk sikre, at borgerne får en billigere elregning, hvis man accepterer møller i sit nærområde," siger Jens Ross Andersen (V), næstformand for teknisk udvalg i Frederikssund.

Danmarks største vindkommune vil lukke permanent for nye projekter  

Mange danske vindmøller har ingen naboer  

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her