ANNONCE
vindmølle samsøe vindmøller vind vindenergi.jpg Foto: EU

Det svenske vindmarked bremser op

For tredje år i træk er antallet af opsætninger af nye vindmøller i Sverige faldet. Det er en tendens, der vil fortsætte, vurderer Svensk Vindenergi.

AF RITZAU FINANS

Det svenske vindmøllemarked mindskede i 2016 opsætningerne af nye vindmøller for tredje år i træk, og det er en trend, der ifølge den svenske vindmølleforening, Svensk Vindenergi, kommer til at fortsætte.

Mellem 2017 og 2020 ventes en halvering af udbygningen sammenlignet med den seneste fireårsperiode 2013 til og med 2016. Det er en forventning, som foreningen blandt andet bygger på trufne investeringsbeslutninger, og på at udbygningsmålet for 2020 snart vil blive nået.

Dertil kommer, at priserne på el-certifikater er faldet dramatisk de seneste uger, hvilket foreningen tilskriver usikkerhed, om hvordan systemet kommer til at se ud efter 2020. Kompensationen til vedvarende elproduktion er faldet fra ca. 20 øre per kilowatt-time for nogle år siden til nu blot 4-5 åre per kilowatt-time, noterer Svensk Vindenergi i en meddelelse.

"Det giver store tab for tidligere investeringer i vindkraft, skriver vindforeningen, der opfordrer til, at der fra politisk side skabes forudsætninger for at nå målene for 2030 og gives en rimelig kompensation til dem, der allerede har investeret."

I 2016 blev der i Sverige opsat nye vindmøller med en samlet kapacitet på 493 megawatt, hvilket bragte den samlede installerede kapacitet i landet op på 6520 megawatt. For 2017 estimerer foreningen blot, at der vil blive opsat 201 megawatt ny kapacitet.

Vestas har historisk stået stærkt på det svenske marked, hvor selskabet sidste år leverede 343 megawatt og i alt har opsat 1778 møller i landet med en samlet kapacitet på 3088 megawatt

"Vi vil stadig have udfordrerrollen i Danmark"

"Jeg kan klart afmontere enhver tanke om, at vi leverer dumpingpriser"

Vattenfalls vanvittige vinderbud overrasker og bekymrer

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her