EnergiWatch

Ford dropper planer om mexicansk fabrik efter Trump-kritik

Ford vil skabe 700 nye amerikanske job og investere omkring 5 mia. kr. i elbiler hjemme i Michigan.

Ford opgiver planlagt ny fabrik til 11,5 mia. kr. i Mexico. I stedet vil man styrke produktionen af elbiler i USA, oplyser bilproducenten i en erklæring.

"Ford meddeler hermed, at det opgiver planerne om en ny fabrik i San Luis Potosi i Mexico, "hedder det i erklæringen.

Til gengæld vil Ford skabe 700 nye amerikanske job og investere omkring 5 mia. kr. over de næste fire år for at udvide en monteringsfabrik i Michigan, så den kan bygge selvkørende og elektriske biler.

Den adm. direktør for Ford, Mark Fields, siger, at beslutningen om at opgive den planlagte fabrik i Mexico først og fremmest skyldes et fald i efterspørgslen efter små- og mellemstore biler såsom Focus-modellen og Fusion-modellen.

Trusler fra Trump

Ford Motor Company er tidligere blevet stærkt kritiseret af den kommende præsident, Donald Trump, for planerne om at investere i Mexico,

Trump sagde gentagne gange under valgkampen, at han ikke ville tillade åbningen af en ny fordfabrik i Mexico, hvis han blev valgt som præsident, og at han ville indføre store toldsatser på importerede fordbiler.

En kilde hos Ford siger til Reuters, at Trumps team tidligere er blevet orienteret om de ændrede beslutninger. men der har ikke været ført forhandlinger mellem Ford og den republikanske politiker, hedder det.

General Motor står også for skud

Tirsdag truede Trump også med at indføre en "en høj grænseskat" for General Motors Corporation, som producerer nogle af bilkoncernens Chevrolet Cruze biler i Mexico.

"General Motors sender mexicansk fremstillede modeller af Chevy Cruze over grænsen til amerikanske bilforhandlere. Få dem fremstillet i USA eller betal en høj grænseskat," hed det i et tweet fra Trump.

General Motors Corporation, der er USA's største bilproducent efterfulgt af Ford, har forsvaret dets strategi ved at henvise til, at bilerne fra Mexico er til globale kunder — og ikke for det amerikanske marked.

Trumps udmeldinger er de seneste i hans kampagne mod amerikanske virksomheder, som får produceret i udlandet. De signalerer, at den kommende præsident er parat til en usædvanlig grad af intervention — allerede inden han er indsat i Det Hvide Hus.

Skæbnemøde kan afgøre elbilernes fremtid

Tesla sagsøgt for uventet acceleration

Bilfirmaer vil gøre det nemmere at oplade elbiler i Europa

Forsiden lige nu

Vindmøller trænger sig på i stemmeboksen til kommunalvalget

I en række kommuner vil konflikter og uenighed om antallet af møller og størrelse på dem sandsynligvis få afgørende betydning for tirsdagens kommunalvalg. EnergiWatch guider her til, hvilke kommuner der er værd at holde øje med for vindbranchen i morgen.

"De er idioter, som ønsker, at vi dør"

I et langt interview med magasinet Rolling Stone fortæller Elon Musk om stort og småt. Samtidig langer han hårdt ud efter kritikere, der vædder på kursfald og ifølge ham, skaber falske rygter.

Skotsk regering redder vindleverandør

Den økonomisk trængte fundamentproducent BiFab har sikret en livline fra det skotske selvstyre, der har strikket hjælpepakke sammen, så arbejdet på havpark kan fuldføres.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere