EnergiWatch

Nu snurrer USA's første havvindmøllepark

Amerikanske medier fejrer denne uges idriftsættelse af Block Island, og hos et medie får møllernes danske islæt en helt særlig plads i nyhedsbilledet.

NEW YORK: Fra og med denne uge har de amerikanske elforbrugere i delstaten Rhode Island kunne trække havvindmøllestrøm ud af stikkontakterne.

Det skriver flere amerikanske medier.

Vindmølleparken har med europæiske vindbriller en beskeden størrelse på 30 MW, som bliver leveret fra fem Alstom-turbiner udstyret med danske vinger fra LM. At GE efter projektgodkendelsen har købt begge selskaber gør måske ikke møllerne mere amerikanske, men hos nyhedsmediet Business Insider krediterer man det danske isæt. Her hedder det i overskriften, at møllerne er "Made in Denmark."

Selvom også det danske selskab Cotes har været underleverandør på projektet, så er fundamenterne støbt i Louisiana, og de er sat op af et af Fred. Olsens norske installationsfartøjer.

Dongs amerikanske vindeventyr vil forgylde europæiske leverandører

Projektudvikleren er amerikanske Deepwater Wind.

Driftsstarten på møllerne kommer efter en fire måneders testperiode, hvor man kun har levret en af de 30 MW.

Testperioden har ikke været helt uden problemer, hvor lokalmediet Block Island Times tidligere på ugen kunne fortælle, at en tekniker havde glemt et bor i parkens turbine to. Det havde "ført til skader." Efter alt at dømme er reparationen dog gået som planlagt.

"Vi er oprigtigt stolte over vindparkens præstation frem til nu, og testfasen er overstået med success. Performance har været exceptionel, også i nogle af de hårdeste vejrforhold offshore," fortæller administrerende direktør i Deepwater Wind, Jeffrey Grybowski, til Block Island Times.

Dong får lokal gaskoncern med i amerikansk satsning

Amerikansk offshore-pioner køber op i Delaware

Dong skal ansætte nye folk i USA

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Dansk Energi kræver politisk ro om grøn forskning

Forskning i nye rene energiformer skal have bedre langsigtede rammer, hvis Danmark stadig skal være med, mener Dansk Energi ovenpå FN-møde i Bonn. Mødet var et skridt i den rigtige retning, men der skal langt mere fart på, mener danske græsrødder.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere