EnergiWatch
ANNONCE
Midtfjellet Vindkraft.jpg Midtfjellet Vindpark A/S, en af de 15 vindparker hvis regnskab Sysla har gennemgået, tabte 240 mio. NOK svarende til 188 mio. danske kr. før skat i 2015. | Foto: Midtfjellet Vindkraft

To af tre norske vindparker kører i rødt

Gode vindforhold og rekordproduktion til trods fik den samlede norske vindbranche opbygget et underskud på 275 mio. norske kroner i 2015.

AF

Det er langt fra flertallet af de norske vindmølleparkejere, der kan se tilbage på 2015 og være tilfredse med bundlinjen i regnskabet. For her kan der hos to ud af tre selskaber læses et underskab, som samlet for landets vindselskaber beløber sig til et tab på 275 mio. norske kroner, svarende til 228,85 mio. danske kroner.

Det skriver Sysla.no, som har gennemgået regnskaberne for de 15 selskaber, som ejer de norske vindparker og offentliggør deres regnskabstal.

"Helt enkelt sagt er den lave elpris, vi har i Norge, en vigtig forklaring på de svage resultater," siger senioranalytiker John Brottemsmo fra Bergen Energi, som også peger på, at støtteordningen for produktion af vedvarende energi har haft en forholdsvis lav takst den seneste tid.

Dertil påvirkes afregningspriserne af priserne på kul. Norge ejer ikke selv kulkraftværker, men landet indgår i det fællesnordiske marked, hvor bl.a. danske kulkraftværker har nydt godt af lave kulpriser.

Norsk vindpark får kæmpetab

Statkraft starter sparerunde efter milliardunderskud

Ørne truer nye vindmøller

Norges energiminister: Vestas-projekt er ren pral  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her