EnergiWatch

Konservative står fast ved aftale om kystnære møller

Vi har en aftale, konstaterer konservativ finansordfører, der glæder sig over rekordlav pris på kystnære havmøller.

De Konservative bakker fortsat op om aftalen om de omstridte kystnære havvindmøller, selv om regeringen holder fast i, at vindmøllerne ikke skal opføres, fortæller finansordfører Brian Mikkelsen (K).

"Vi har en aftale. Den sikrer en grøn klimapolitik for fremtiden, den sikrer vores erhvervsliv nogle gode vilkår, og vi får 6000 arbejdspladser i Danmark i de kommende år, hvor møllerne bliver opført," siger finansordføreren.

Mandag blev det afsløret, at energiselskabet Vattenfall vinder udbuddet om vindmøllerne. Selskabet lover en rekordlav pris på 47,5 øre per kilowatt-time.

De Konservative har sammen med partierne i rød blok et flertal for fortsat at opstille havvindmøllerne.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener dog, at møllerne trods den lave pris er for dyre for staten. Den lave pris gør det dog attraktivt fortsat at opføre vindmøllerne, mener finansordføreren.

"Det er fantastisk godt, at man kan komme ned på 47,5 øre. Det betyder, at vi kan få fjernet PSO-afgiften. Det vil sige, at husholdningerne slipper for afgifter, og det gør erhvervslivet også," siger Brian Mikkelsen.

Konservative vil nedprioritere kystnære møller

Forsiden lige nu

Solid fremgang til vindstop-parti på Mors

Borgmester i Morsø, Hans Ejner Bertelsen, var i maj med til at indføre et fuldstændigt stop for nye vindmøller i kommunen. Hans parti får ifølge de foreløbige stemmetal markant fremgang ved dagens kommunalvalg.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere