ANNONCE
vingetest LM Wind Power vinge lm.JPG Foto: LM Wind Power

LM åbner vinge-fabrik i Tyrkiet

Ny fabrik med startkapacitet på 0,5 GW skal producere vinger til tyrkiske vind-parker. Senere øges kapaciteten til det firedobbelte.

JENS NIELSEN

Det bliver den 14. fabrik i i rækken af produktionssteder til koncernens møllevinger, når LM Wind Powers nye tyrkiske fabrik indvies i midten af 2017.

Den tyrkiske vingefabrik skal ligge på 17 hektar land i byen Bergama på Tyrkiets vestkyst. Produktionen ventes at give arbejde til omkring 450 mand.

Det er det hastigt voksende tyrkiske vindmarked, fabrikken skal producere møllevinger til, oplyser selskabet.

I en pressemeddelelse om fabrikken slår LM fast, at selskabets planer i Tyrkiet er fuldt ud understøttet af kontraktlige engagementer med en stor kunde. Hvem kunden er, ønsker selskabet ikke at oplyse.

Den nye tyrkiske fabrik er i første omgang berammet til en årlig kapaciet på 500 MW, men har mulighed for at nå en fremtidig kapacitet på 2 GW om året.

LM har i forvejen fabrikker i Brasilien, Canada, Kina, Danmark, Indien, Polen, Spanien og USA.

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her