EnergiWatch
ANNONCE
runevad bert nordberg Vestas generalforsamling - LADEFOGED JOACHIM.jpg Foto: Joachim Ladefoged

Vestas: Vores kontanter gør bankerne ydmyge

Vestas har fået fyldt godt med penge ind på bankkontoen, hvilket giver selskabet nogle frihedsgrader i forhold til eksempelvis at kunne tilbyde forskellige former for projektfinansiering.

AF RITZAU FINANS

"Vi vil gå mere aggressivt sammen med udviklerne og bruge nogle af pengene på medfinansiering af nogle af projekterne i fremtiden," siger Vestas' bestyrelsesformand, Bert Nordberg, til Ritzau Finans.

Vestas havde ved udgangen af sidste år en netto-kontantposition på 2,3 mia. euro.

Bert Nordberg understreger dog, at selskabet ikke ønsker at tage store risici på projektfinansiering, som kun kommer til at udgøre en lille fraktion af selskabets samlede aktiviteter.

"Vi vil ikke risikere noget. Vi taler om et beløb svarende til en lav encifret del af omsætningen. Det er (i medierne, red) blevet gjort til en større ting, end det er," siger Bert Nordberg.

Han nævner som eksempel den ejerandel, som Vestas havde i Lake Turkana i Kenya.

"Vi ejede 12 pct., og før idriftsættelsen af den første mølle solgte vi ejerandelen til Google. Det er en succeshistorie, som viser, hvordan det skal gøres," siger Bert Nordberg.

På spørgsmålet om hvad selskabet ellers bruger sin bugnende pengekasse på, nævner han de nylige opkøb af to serviceselskaber samt det aktietilbagekøbsprogram, som selskabet gennemførte i slutningen af sidste år.

Samtidig har han et løfte at holde.

"Jeg lovede for tre år siden, at vi aldrig igen ville komme til at stå i den situation, vi stod i, da jeg blev bestyrelsesformand," siger Nordberg og henviser til, at selskabet dengang levede på bankernes nåde.

"Det er godt at have de kontanter. Det gør bankerne ydmyge," tilføjer han.

 

/ritzau/FINANS

Vestas-formand udelukker ikke opkøb af andre producenter

Vestas nægter at dumpe priser i Kina

Vestas: "Vi er stærkere end nogensinde før"

Vestas bekræfter ransagning af kontorer i Tyskland i skattesag

Vestas' banemænd får statshjælp til globalt angreb

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her