EnergiWatch
ANNONCE
Senvion3punktum4.jpg

Kapitalfonde overvejer at udskyde børsnotering af Senvion

Manglende efterspørgsel fra investorer kan sende den tyske vindmølleproducent senere på børsen end planlagt.

RITZAU FINANS

Ejerne af den tyske vindmølleproducent Senvion, Centerbridge og Arpwood, overvejer angiveligt at udskyde den planlagte børsnotering af selskabet.

Det var ellers planen, at Senvion skulle have haft første noteringsdag på børsen i Frankfurt 18. marts, men manglende efterspørgsel fra investorer i et volatilt marked har ifølge folk med kendskab til sagen ifølge Bloomberg News fået ejerne til at planlægge en udsættelse.

En meddelelse om udsættelsen kan komme senere onsdag, forlyder det.

Ejerne havde udbudt 29,9 mio. af sine aktier til en pris i prisintervallet mellem 20 og 23,5 euro per aktie. Aktiesalget skulle løbe frem til 17. marts, og udbudsintervallet svarer til en prissætning af selskabet på mellem 1,3 mia. euro og 1,53 mia. euro.

Centerbridge overtog i starten af 2015 Senvion fra Suzlon Energy og solgte siden 21 pct. af aktierne i selskabet til Arpwood.

Senvion, der har hovedkontor i Hamburg og globalt beskæftiger 3900 medarbejdere, var tidligere kendt som Repower, inden en udløbet licensaftale tvang selskabet til at skifte navn i 2014.

Senvion bliver børsnoteret til marts

Tysk vindmølleproducent går på børsen

Senvion går ind i Indien med Vestas-mand i spidsen

Sådan klarede Vestas sig i Europa i 2015

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her