EnergiWatch
ANNONCE
Senvion3punktum4.jpg

Senvion bliver børsnoteret til marts

I slutningen af næste uge kommer den tyske vindmølleproducent efter planen på børsen.

RITZAU FINANS

Ejerne af den tyske vindmølleproducent Senvion, Centerbridge og Arpwood, har mandag åbnet op for salg af op til 46 pct. af aktierne i selskabet, som efter planen dermed bliver noteret på børsen i Frankfurt 18. marts.

I alt omfatter placeringen 29,9 mio. aktier, som udbydes i et prisinterval på mellem 20 og 23,5 euro per aktie. Aktiesalget løber frem til 17. marts, og udbudsintervallet svarer til en prissætning af selskabet på mellem 1,3 mia. euro og 1,53 mia. euro, fremgår det af en meddelelse fra selskabet mandag.

Centerbridge overtog i starten af 2015 Senvion fra Suzlon Energy og solgte siden 21 pct. af aktierne i selskabet til Arpwood.

Senvion, der har hovedkontor i Hamborg og globalt beskæftiger 3900 medarbejdere, var tidligere kendt som Repower, inden en udløbet licensaftale tvang selskabet til at skifte navn i 2014.

Tysk vindmølleproducent går på børsen

Senvion går ind i Indien med Vestas-mand i spidsen

Sådan klarede Vestas sig i Europa i 2015

MHI Vestas foretrukket til belgisk havmøllepark

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her