EnergiWatch
ANNONCE
vind vindmøller dong energy vind20040211-1702.jpg

Dong sælger halv møllepark til Lego og pensionskasse

Pensionskassen PKA og Lego-ejeren Kirkbi køber halvdelen af Dongs havvindmøllepark Burbo Bank Extension.

AF

Dong sælger 50 pct. af havvindmølleparken Burbo Bank Extension til pensionskassen PKA og Lego-ejen Kirkbi A/S, skriver Dong i en meddelelse.

Arbejdet med at etablere mølleparken ventes at begynde i foråret 2016 og være afsluttet i løbet af første halvår 2017. Investorerne betaler 6,6 mia. kr. for parken.

"Jeg er meget glad for at kunne byde LEGO Koncernen og PKA velkommen i et nyt partnerskab med DONG Energy. De er begge allerede betroede partnere i andre af DONG Energy’s havmølleparker, og v i er stolte over at kunne bygge videre på disse succesfulde partnerskaber. Vores partneres stærke fokus på grøn omstilling er velkendt, og det glæder mig, at de fortsat anser vores markedsledende partnerskabs-model for at være attraktiv," siger adm. direktør i Dong Henrik Poulsen i meddelelsen.

Det er femte store investering i en vindpark for PKA, mens det er anden gang for Kirkbi.

Parken skal bestå af 32 turbiner, og det bliver MHI Vestas V164-8,0 MW-vindmøller.

“Jeg er stolt over at annoncere investeringen i Burbo Bank Extension i dag sammen med vores partnere DONG Energy og PKA. Denne investering er endnu et markant skridt for LEGO Koncernen mod vores mål om at balancere vores globale energiforbrug med bæredygtig energi. Vores mål er at indfri det i 2020 og fremefter, da vi ønsker at bidrage positivt til d en verden, som vores børn skal arve. Det sker først og fremmest gennem vores legematerialer og deres bidrag til børns læring og udvikling, men også igennem vores forpligtelse over for miljøet," udtaler Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp.

Dong skal stå for drift og vedligeholdelse af parken, og Dong skal desuden stå for at sælge den strøm, der kommer fra PKA og Kirkbis andel, samt at levere den til markedet.

 

Dong afslutter Burbo Bank-kontrakter  

Havvind bliver kun for tunge drenge  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her