EnergiWatch
ANNONCE
V164_Tower_transport 4.jpg

Vestas-ansatte henter rekordbonus

De ansatte i den danske vindgigant kan glæde sig over en bonus for 2015 på over 35.000 kroner per snude.

AF

Der er mange gode nyheder i dagens årsregnskab for 2015 fra Vestas, og en af dem kommer medarbejderne til gode ved kasse ét.

Vestas har således i mange år kørt et medarbejder-bonusprogram, som alt afhængig af koncernens performance har givet de ansatte i vindmølleselskabet en kontant ekstrabetaling.

I de mange år med krise i Vestas blev det ikke til nogen bonus, men både i 2013 og for 2014 fik medarbejderne en pengegave, og det gør de også i år - og endda en større én af slagsen end tidligere set.

Af regnskabet fremgår det således, at selskabet har levet op til sine egne fastsatte - og for omverden hemmelige - performancemål, og at det udløser en medarbejderbonus på ikke mindre end 101 mio. euro - eller hvad der svarer til 753 mio. kr. med de nuværende kurser.

Det er et godt stykke mere end de 82 mio. euro - ca. 610 mio. kr. - som blev sendt ud til de ansatte for 2014.

Samtidig er det også mere end den hidtidige bonusrekord fra 2013, som lød på 97 mio. euro - eller hvad der svarer til 724 mio. kr.

Af 2015-regnskabet fremgår det, at Vestas ved udgangen af 2015 havde 20.507 ansatte, og de kan altså i gennemsnit se frem til en bonus på ca. 36.700 kr. per snude.

Vestas leverer større udbytte end ventet

Vestas forudser stærkt 2016

Vestas når største ordreindgang nogensinde

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her