EnergiWatch
ANNONCE
Siemens Canada.jpg

Siemens dominerede canadisk vindmarked i 2015

Canada foretrak klart møllerne fra dansk-tyske Siemens Wind Power sidste år.

AF RITZAU FINANS

Siemens Wind Power leverede næsten halvdelen af den møllekapacitet på 1506 megawatt, der sidste år blev opstillet i Canada.

Det viser tal fra den canadiske vindmølleforening, Canwea. I alt blev der i Canada sidste år idriftsat 36 vindmølleprojekter, hvilket bragte den samlede installerede vindenergikapacitet i landet op på 11.205 megawatt.

Seks vindmølleproducenter stod bag leverancerne til det canadiske marked i 2015. Siemens anførte installationerne med tæt ved 50 pct., efterfulgt af Senvion, GE Renewable Energy, Enercon, Acciona og Vestas, skriver vindmølleforeningen.

"Canadas nye vindmølleprojekter i 2015 repræsenterer over 3 mia. dollar i investeringer. Når vi kigger fremad venter vi, at der vil blive installeret mindst yderligere 1000 megawatt frem til udgangen af 2016," siger Robert Hornung, der er chef for CANWEA.

Siemens bekræfter amerikansk megaordre  

Senvion stiller nænsomt møller op i Frankrig  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her