EnergiWatch

Make: Offshore-momentum opvejer usikkerhed på landjorden

"Mens de traditionelle vindmarkeder udfordres af skiftende politikker og en mætning af ressourcerne, repræsenterer offshore-sektoren et vigtigt vækstområde," vurderer konsulenterne.

Havet er ved at overtage fra landjorden, når det kommer til nye vindmøller. Det vurderer i hvert fald konsulenthuset Make, der forudser fortsat pæne vækstrater for offshore-industrien, mens det er mere blandet for onshore-vindmøllerne.

I seneste analyse opgraderer Make sin tiårige prognose for nyinstallationer verden over med mindre end 1 pct. Men underliggende er der tale om et løft på mere end 5 gigawatt (GW) til offshore-prognosen, mens projektionerne for onshore-vind, især i USA, Australien og Filippinerne, ser mindre gunstige ud end tidligere.

"Innovation og fremskridt i omkostningsbesparelser fortsætter med at have en positiv effekt på offshore-vindsektoren. Mens de traditionelle vindmarkeder udfordres af skiftende politikker og en mætning af ressourcerne, repræsenterer offshore-sektoren et vigtigt vækstområde, især i markedet med høje CO2-udledninger," skriver Make i en opdatering.

Væksten offshore kommer især fra Nordeuropa, hvor lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien fører an, men også i resten af verden vil regeringer og kunder få øjnene op for de faldende priser, vurderer Make.

De store spring ventes dog først at komme efter 2020, da projekterne til søs tager lang tid at udvikle og i øjeblikket afventer forbedringer i mølleteknologien.

Eksempelvis har danske Ørsted, tidligere Dong, meldt om forventninger om møller på 13 til 15 megawatt (MW) hver i 2024. I dag er den største salgsklare mølle MHI Vestas' 9,5 MW-model.

Overordnet set venter Make en årlig snitvækst på 3,8 pct. for det totale vindmøllemarked frem til 2026.

Rønne Havn melder klar til stor udvidelse

Europæisk landvind går mod nedgang i 2018

Dansk vindleverandør føler mølleproducenternes pres

Saudi-Arabien skærer dybt i eksporten af olie

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere