EnergiWatch

Flere kommuner siger blankt nej til vindmøller: "De støjer"

Grøn omstilling bliver dyrere, når kommuner nægter at sætte møller op, vurderer Dansk Energi.

På den naturskønne limfjordsø Mors skal der ikke være noget susen fra store vindmøllevinger. Der skal være ro.

Det har kommunalbestyrelsen besluttet, og derfor skal der ikke flere landmøller op på øen. Og når gamle landmøller bliver pillet ned, skal der heller ikke nye op.

"Nu her skal vi selvfølgelig satse på solceller. 40 hektar med solceller giver lige så meget som seks af de store vindmøller. Det burde vi godt kunne finde et sted til på Mors," siger formand for Teknik og Miljøudvalget, Meiner Nørgaard (DF) til DR P4 MIdt & Vest.

Men solceller kan komme til at koste dyrt, vurderer Dansk Energi.

"Hvis vi i stedet for landvindmøller skulle sætte solceller op, ville det lige i øjeblikket i forhold til Energistyrelsens teknologikatalog blive cirka 30 procent dyrere," siger chefkonsulent hos Dansk Energi, Kristine Grunnet.

I det hele taget bliver omstillingen fra sort til grøn energi dyrere, når kommuner nægter at sætte nye landvindmøller op. Men Kristine Grunnet oplever, at flere kommuner er negative overfor landmøller.

"Der er ikke nogen tvivl om, at landvind i dag er den billigste vedvarende energikilde, og det er ærgerligt, hvis man fra kommunalt plan prøver at sætte en stopper for den udvikling," siger hun.

Men på Mors er økonomi ikke den eneste afgørende faktor.

"Der er en generende støj til naboer, og jeg synes rent faktisk, at vi er nødt til at tage det alvorligt," siger Meiner Nørgaard.

(denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af DR Midt og Vest)

Undersøgelse tilbageviser fejl ved støjmåling af vindmøller

Underskriftsindsamling vil stoppe kystnært vindmølleprojekt

Forening får 264.000 kr om året i 20 år for at sige ja til vindmøller

Danmarks elsystem sender kraftværker på sommerferie

Surfere anklager politikere for inhabilitet i vindmøllesag

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Renewables

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere