ANNONCE
lilleholt1.jpg Foto: Jeppe B. Nielsen

EU-forlig om CO2-reduktion giver Danmark et højt mål

Danmark skal i 2030 reducere CO2-udledninger fra bønder, biler og boliger med 39 procent målt i forhold til 2005. Det er resultatet af klimaaftale på EU-møde. (Opdateret 15:08)

RITZAU

Danmark skal i 2030 reducere sine CO2-udledninger fra bønder, biler og boliger med 39 procent målt i forhold til 2005.

Det er resultatet af en aftale, der fredag er indgået på EU's klimaministermøde i Luxembourg.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at "det er en historisk dag for Europa".

Samtidig siger han, at "det er lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark", selv om der skal gøres "en meget, meget stor indsats".

"Det, vi skal nå i 2030, kan vi realistisk set nå, uden at det kommer til at koste velstand og vækst i Danmark og danske arbejdspladser," siger Lilleholt.

EU's aftale fordeler på hvert enkelt medlemsland opgaven med at nedbringe CO2 på de områder, der ikke er dækket af kvoter, som tung industri og kraftværker er.

Næsten 60 procent af EU-landenes samlede CO2-udledninger kommer fra de sektorer, der ikke er omfattet af kvoter.

Danmark får indbygget en fleksibilitet i måden at nå sit reduktionsmål på.

Som noget nyt bliver der således mulighed for at købe og annullere ledige CO2-kvoter fra EU's eget handelssystem.

Desuden kan Danmark i sin CO2-opgørelse medregne optag i jord og skove.

Det kan bringe den effektive danske reduktion ned på 33 procent inden for landbrug, vejtransport, boliger og affaldshåndtering.

EU's svære klimakage skal skæres ud

Danmark kan køre CO2-friløb frem mod 2030

Vattenfall vil ændre kvotesystemet

DF: Dansk CO2-reduktionsmål er "fuldstændigt uacceptabelt"

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her