EnergiWatch

EU's svære klimakage skal skæres ud

Medlemslandenes reduktion af CO2 uden for kvotesektoren frem mod 2030 skal fordeles. Danske undtagelser ser ud til at gå igennem, siger energiminister, hvilket vil bringe den danske reduktion ned i EU's midterfelt.

På et møde i Luxembourg fredag skal EU's klimaministre lande aftalen, hvordan klimamålene frem mod 2030 nås. Det er det kommende årtis reduktioner i den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor, der skal fordeles; populært sagt udledningerne fra bønder, biler og boliger.

"EU har lovet en ambitiøs klimaindsats. Den skal vi sikre nu ved at fordele opgaven med at reducere i de sektorer, der ligger uden for EU’s kvotehandelssystem. Det er en svær opgave. For i praksis skal vi fordele en forpligtende regning mellem 28 lande. Men hvis EU kan slå søm i en aftale på rådsmødet i dag, vil vi vise hele verden, at EU går forrest for at redde klimaet," siger energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en meddelelse.

Det fælles mål for EU er en reduktion på 30 pct. i forhold til 2005-udledningerne. For at nå det mål skal de enkelte medlemslande reducere med op mod 40 pct., hvor de rigeste lande får de skrappeste krav. Helt i top er i udgangspunktet Luxembourg og Sverige med 40 pct., mens Danmark og Finland følger snært efter med 39 pct. I bunden skal Bulgarien blot ikke øge sin udledning.

Imidlertid gælder den fordeling kun i udgangspunktet. For som tidligere beskrevet ligger der bag måltallene nogle "fleksibilitetsmekanismer" for de enkelte lande, der reducerer de reelle reduktionskrav. Det gælder dels en rabat afhængig af optaget i landenes land- og skovarealer (LULUCF), hvor 280 mio. ton CO2-kreditter fordeles i perioden.

Den forholdsmæssigt største del af disse rabatter står til at tilfalde Irland, Litauen og Danmark. I forlægget tildeles de tre lande respektivt 5,6 pct., 5 pct. og 4 pct. af kreditterne. For Danmark vil det betyde, at der barberes 14,6 mio. ton CO2 af kravet.

Derudover står visse EU-lande til at få lov til at dække noget af reduktionen i den ikke-kvotebelagte sektor ved at købe og annullere CO2-kvoter. Altså i energisektoren. Den manøvre må maksimalt gælde 100 mio. ton CO2, som står til at blive fordelt på ni lande – heriblandt Danmark, der kan nå godt 5 pct. af sin forpligtelse ad den vej. Hvilket svarer til 8 mio. ton CO2.

Begge fleksibilitetsmanøvrer vil regeringen gerne gøre brug af.

"Jeg går til mødet med et håb om, at vi nok skal finde en model. Danmark har også haft nogle ønsker i forhold til kulstofoptag i jord og skove og mulighed for at købe kvoter. De muligheder for fleksibilitet for at nå målet ser ud til at gå igennem," siger Lars Chr. Lilleholt til Altinget.

Anvendes de to fleksibilitetsordninger fuldt ud, vil den danske reduktion i ikke-kvotesektoren være på 33 pct. frem for 39 pct. Hvilket langt fra er blandt de skrappeste krav; i stedet kommer Danmark til at rangere et sted mellem nummer 8 og 11 på listen afhængigt af decimalerne.

I faste tal vil Danmark ved at gøre brug af ordningerne ifølge Klimarådets beregninger kun skulle reducere udledningen uden for kvotesektoren med 5,6 mio. ton i næste årti. Derfor advarer regeringens rådgivende organ mod at Danmark udnytter fleksibiliteten. For det kan gøre det langt dyrere efter 2030 at nå regeringens – og EU's – mål om at reducere den samlede udledning med 80-95 pct. i 2050.

"Venter vi med at tage omstillingen, kan det også svække investorernes tillid til, at Danmark overhovedet vil indføre den regulering, der kan sikre en fornuftig økonomi i de nødvendige investeringer i grønne teknologier. Hvis vi vil fastholde troværdigheden af vores langsigtede klimamål, er det også et argument for at holde et nogenlunde stabilt tempo," forklarede klimavismand Peter Birch Sørensen i forrige uge.

Danmark kan køre CO2-friløb frem mod 2030

Forhandlingerne i Luxembourg ventes at blive afsluttet sent fredag.

Forsiden lige nu

Brud og ulykke sender europæiske gaspriser i svingninger

Den voldsomme eksplosion på østrigsk gasanlæg og brud på en gasledning i Nordsøen har medført svingende energipriser i flere lande i løbet af denne uge. Reparation af gasledning i Nordsøen kan tage uger snarere end dage, lyder det fra operatøren Ineos.

København vil skabe energihub i ny havnebydel

30 virksomheder skal flytte ind i et nyt fællesskab i Nordhavnen i København. Det bliver til det nye EnergyLab Nordhavn, som får fokus på fokus på bæredygtig byudvikling og energiløsninger.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere